Søde sager

Rosensukker – lyserødt og lækkert

RosensukkerRosensukker er en af de delikatesser, du kan fremtrylle i dit køkken netop nu. Det er let, tager ikke ret lang tid og er helt utroligt lækkert. Og så er det så dejligt at fylde haven i madlavningen.

Roser, roser, roser

Ja, lige nu er det rosensæson – både for havens roser og hybenroserne ved stranden og grøftekanterne. Begge slags roser kan bruges i diverse opskrifter med roser.

Hybenroser er dejlige at bruge, fordi de har den rigtige farve og derfor kan farve rosensaften, rosensukkeret eller rosengeléen. Hybenroser dufter også dejligt og er lette at få fat i, hvis du ikke har en have eller har roser nok i din have til at bruge dem i køkkenet.

Det eneste minus ved hybenroser er, at de er enkeltbladet, hvilket betyder, at du skal plukke en hulens masse roser, hvis du skal bruge dem i køkkenet.

Rose de recht

Rose de recht

Eftersom jeg elsker at omsætte roserne i køkkenet, har jeg plantet en hel hæk af den særligt anvendelige rose de recht, som har næsten samme fave som hybenrosen, dufter helt fantastisk og har overvældende mange kronblade på rosenhovederne. Så hvis du bliver bidt af at lege med roser i køkkenet, kan jeg anbefale at plante denne rose i haven – og gerne flere af dem.

Rose de recht er også helt perfekt til rosensukker. Opskriften nedenfor er blot en mindre portion. Er du vild med sukkeret laver du blot mere eller dobler opskriften op.

Rosensukker

Sådan laver du din egen rosensukker

  • 125 g rørsukker
  • 1 dl sammenpressede roser, som helst skal være med farve, dvs. ikke hvide

Saml roserne ved at hive kronbladene forsigtigt af. Lige på det tidspunkt, hvor rosen er færdig med at blomstre og inden den begynder at visne er det perfekte tidspunkt at plukke rosenbladene på, for der løsner de sig ganske af sig selv, lige så snart, du tager ved. Og samtidig er der stadig lidt spændstighed tilbage i bladene.

Bred rosenbladene ud på et stykke bagepapir, så du kan fjerne smådyr og insekter. Du vil nemlig gerne have helt rene rosenblade i din rosensukker.

Blend rosenbladene sammen med sukkeret. Jeg bruger en minihakker, som følger med en stavblender.

Bred sukkeret ud på et stykke bagepapir og lad sukkeret lufttørre et døgns tid, til sukkeret er helt tørt.

I nogle opskrifter vil du se, at man skal sætte rosensukkeret i ovnen for at tørre. Det er dog lidt hårdt for roserne og noget af smagen vil gå tabt. Hav i stedet lidt tålmodighed og lufttør dit rosensukker. Tjek, at sukkeret er helt tørt, før du fylder det på glas og kør det evt. lige en gang igennem blenderen igen, da fugten i roserne vil få sukkeret til at klumpe lidt sammen, når det tørrer.

Rosensukker smager skønt på pandekager, i en kop te eller drysset på småkager, inden du bager dem.

God fornøjelse!

Rosensukker

Søde sager

Kandiserede syrener

Lav dine egene kandiserede syrenerDet er ren nydelse at spise noget, der er smukt og smager blomstrende af sommer. Sådan er det at spise kandiserede syrener. Disse smukke små blomster kan nemlig “foreviges”, hvis de pakkes ind i æggehvide og sukker, og bruges som pynt på kager, småkager og desserter resten af året. Læs mere

Søde sager

Hjemmelavet peanutbutter

Hjemmelavet peanutbutterJeg har boet i USA et års tid, da jeg var yngre, og der spiser man jo en hel del peanutbutter, bl.a. de berømte peanutbutter-syltetøjssandwiches. Jeg har aldrig været særlig vild med det, indtil jeg fandt ud af at jeg kunne lave min egen. For denne hjemmelavede peanutbutter slår alle dem, du kan købe i butikkerne.

Læs mere

Søde sager

Tranebærkompot med vanilje

Tranbærkompot lavet af friske tranebær

Tranebær er i mine øjne en delikatesse, og selv om bærrene har en udpræget syrlighed over sig, kan de bruges til mange lækre retter. Denne tranebærkompot med vanilje egner sig godt til ost, men du kan også lave kompotten som tilbehør til fx flæskesteg eller til juleanden. Tranebær minder lidt om tyttebær, men er lidt mere sure.

Læs mere

Søde sager

Hjemmelavet nutella

Hjemmelavet nutella

Vi er ret vilde med nutella hjemme hos os, men vi er faktisk endnu vildere med denne her chokoladesmørepålæg, som er en slags hjemmelavet nutella. Og hvis du kan lide nutella, vil du opleve dette som en himmerigsmundfuld.

Læs mere