Kager

Gammeldags fastelavnsboller

Gammeldags fastelavnsboller med chokolade og marcipanDet bedste ved fastelavn er efter min mening fastelavnsboller – især gammeldags fastelavsboller med creme, chokolade, marcipan eller syltetøj – selv om det også er skønt at se børnene udklædte og ivrige efter at slå katten af tønden.

Gammeldags fastelavnsboller med fyld af marcipan og chokolade smager skønt og er hurtige at lave. Dejen er fed og lækker at arbejde med og holder sig svampet i et par dage. Men de smager nu allerbedst, når de lige er blevet lunet i ovnen.

Vores børn elsker disse fastelavnsboller, og jeg synes i det hele taget, de er meget børnevenlige. De blev da også revet væk til fastelavnsfest for nylig.

Gammeldags fastelavnsboller

Opskrift på gammeldags fastelavnsboller (ca. 28 stk.)

  • 500 g hvedemel
  • 200 g smør
  • 75 g gær
  • 50 g rørsukker
  • 1 tsk. salt
  • 2 æg
  • 2 dl mælk
Fyld
  • 150 g marcipan
  • 150 g mørk chokolade
Glasur
  • flormelis
  • kakaopulver
  • kogt vand

Lun mælken og kom smørret i, så det smelter i mælken. Rør gæren ud heri. Rør derefter de øvrige ingredienser i: salt, sukker, æg og mel.

Ælt dejen godt igennem og stil den til hævning et lunt sted i ca. 15 minutter.

Mens dejen hæver, skærer du 28 stykker marcipan og 28 gode stykker chokolade

Slå nu dejen sammen og del den i 28 stykker, som rulles ud. Læg fyldet på og “pak” bollen sammen ved at samle hjørnerne diagonalt.

Stil bollerne til hævning i ca. 20 minutter, pensl med æg og bag dem på nederste rille i 10 – 15 minutter ved 220 grader.

Rør glasur sammen og pynt bollerne.

Fastelavnsboller med fyld

Forrige indlæg Næste indlæg

Måske vil du også synes om

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar