Bagværk

Havregrødsmuffins – lækre og lige til at putte i madpakken

Havregrødsmuffins

Havregrødsmuffins er en gave til madpakkefolket. Det er altid en udfordring at finde på indbydende og varieret eftermiddagsmad til børnenes madpakker, så de både får lyst til at spise og får noget sundt og nærende.

Disse havregrynsmuffins er både sunde, mættende og smager fantastisk. De tager ca. 5 minutter at lave, og du kan spise dem både som morgenmad, eftermiddagsmad eller som et lækkert mellemmåltid sammen med noget frugt og grønt.

Eksperimenter også gerne med indholdet. Du kan fx putte små æblestykker i, revne gulerødder, mandler eller bær. Du kan også bruge forskellige krydderier for at få en variation eller blande chiafrø, hørfrø eller andre kerner og frø i.

I disse havregrødsmuffins bruger jeg to teskefulde hjemmelavet marmelade for smagens og sødmens skyld, men her kan du også bruge alternativer som agavesirup, frugtgrød eller rørsukker.

Muffins af havregrød

Opskrift på havregrødsmuffins (ca. 12 – 14 stk.)

  • 1 moden banan
  • 5 dl finvalset havregryn
  • 1 dl hvedemel
  • 2 dl mælk
  • 1 æg
  • 1 spsk smeltet smør eller olie
  • 1 stor tsk. honning
  • 2 tsk. marmelade (jeg bruger blommemarmelade)
  • 1 spsk. kanel
  • 2 tsk. bagepulver
  • et lille drys salt

Mos bananen med en gaffel og bland resten af ingredienserne i og rør massen godt. Jeg rører grøden sammen i en røremaskine.

Hæld grøden i muffinsforme (fyld kun halvt op), og bag dem ved 200 grader i 15 – 20 minutter.

De skal have en gylden farve.

Lad dem køle lidt af, inden du serverer dem. Får det kommer du til. De får nemlig hele huset til at dufte dejligt af kanel.

Værsgo: Lækre havregrødsmuffins, som du godt kan belave dig på snart at skulle bage igen.

Forrige indlæg Næste indlæg

Måske vil du også synes om

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar