Opskrifter med hyldeblomster

Her har jeg samlet en hel række skønne opskrifter med hyldeblomster til dig, som forhåbentlig kan inspirere dig til, hvordan du kan bruge hyldeblomster i køkkenet og i madlavningen.

Opskrifter med hyldeblomster

Hyldeblomstverdenen

Hyldeblomster er en af vores mest elskede spiselige blomster. Der er næsten ikke den ting, man ikke kan bruge hyldeblomter til, og hvert år kommer der nye, opfindsomme opskrifter til. 

Kort blomstringstid

Men man skal være hurtig, for hyldeblomster blomtrer kun i kort tid. Og det er her, man både skal nå at producere en masse hyldeblomstsaft og anvende blomsterskærmene i madlavningen. 

Det er en god idé først at producere grundprodukterne som saft, eddike, sirup osv. for derefter at lege med alle de andre opskrifter.

Det store overblik

Neden for har jeg samlet en masse dejlige opskrifter til dig, som alle er enten baseret på eller indeholder hyldeblomster i en eller anden form. 

Du vil også finde opskrifter, som fx blot indeholder hyldeblomsteddike, hyldeblomstsaft eller hyldeblomstsirup, for det er nemlig min intention at vise dig, hvordan du kan bruge de de ting, du producerer, videre i andre opskrifter, i nye retter, og hvordan det hele forgrener sig. 

Jeg håber, du finder inspiration og får lyst til at producere grundprodukterne, så du senere kan folde dig ud med de andre retter, når du kan se det store billede.

Grundopskrifter med hyldeblomster

Her finder du tre grundopskrifter med hyldeblomster, som du kan lave et hav af andre retter med lige fra grydestegt kylling til smoothies, milkshakes og desserter. Jeg anbefaler at lave disse så snart hyldeblomstsæsonen går i gang, så du har tid til at folde dig ud i køkkenet med opskrifter med hyldeblomster efterfølgende.

Hyldeblomstsaft

Det første jeg gør hvert år, er at producere en hel masse hyldeblomstsaft. I de første par uger af hyldeblomstsæsonen står der således skåle og spande og bøtter med hyldeblomstskærme, citroner, sukker og vand og fylder alt i vores to køleskabe. Saften skal røres i jævnligt, og derefter sies og hældes på poser, som fyldes i fryseren. Og så i gang med en ny produktion. Det er næsten en helt stressende tid – men det hele værd! For når først man har produceret hyldeblomstsaften, er der hundredvis af spændende ting, man kan lave i sit køkken.

Se opskriften på hyldeblomstsaft her.

Hyldeblomstsirup

Så snart jeg har lavet den første runde hyldeblomstsaft, koger jeg en ordentlig grydefuld hyldeblomstsirup. Det er så nemt at lave siruppen og den er det lækreste at have i sit køkken.

Siruppen bruger vi i morgenmaden på fx skyr med jordbær, vi spiser jordbær med fløde og hyldeblomstsirup, hælder siruppen på pandekager og bruger den, når vi laver dressinger og marinader og meget mere. 

Se opskriften på hyldeblomstsirup her.

Hyldeblomsteddike

Den tredje og sidste grundopskrift er hyldeblomsteddike, som også er helt uundværlig i køkkenet, fordi den er så anvendelig og smagfuld i et hav af retter lige fra dressinger til kartoffelretter og salater, marinader til kød og salater, saucer, pastaretter og meget mere. Selv marengs kan du bruge hyldeblomsteddike i. Hyldeblomsteddiken laver jeg samtidig med, at jeg producerer saften. Jeg hiver blot et par hyldeblomstskærme fra og lægger i eddike.

Se opskriften på hyldeblomsteddike her.

Opskrifter med hyldeblomstsaft

De næste opskrifter er alle opskrifter, som anvender hyldeblomstsaft, og som derfor forudsætter, at du først producerer saften (eller anvender en god, koncentreret hyldeblomstsaft købt på flaske). Har du lavet din egen hyldeblomstsaft og lagt i fryseren, kan du tage saft op i løbet af året og i princippet lave alle disse opskrifter sommer og vinter.

Hyldeblomstgelé

Hele familien elsker hyldeblomstgelé, som er utrolig let at lave. Selv om man siger, at man ikke skal lave gelé på sødet saft, så har jeg ingen problemer med at omsætte min nyproducerede hyldeblomstsaft til den lækreste hyldeblomstgelé.

Se opskriften på hyldeblomstgelé her.

Jordbærmarmelade med hyldeblomster

En af de absolut lækreste ting, vi laver i hyldeblomstsæsonen, er jordbærmarmelade med hyldeblomster og hyldeblomstsaft. Denne marmelade smager så fantastisk, at vi laver den til et helt års forbrug – og lidt ekstra til at give væk. Vi er enige om, at det er den bedste marmelade i verden af alle de skønne marmelader, der findes. Intet mindre!

Se opskriften på jordbærmarmelade med hyldeblomster her.

Hyldeblomstfromage

En anden dejlig ting at lave af hyldeblomstsaft er hyldeblomstfromage. Fromagen er en rigtig sommerdessert og smager virkelig skønt. Men har du hyldeblomstsaft i fryseren, kan du lave hyldeblomstfromagen hele året.

Se opskriften på hyldeblomstfromage her.

Smoothie med hyldeblomst

Hyldeblomstsaft er fantastisk at bruge i smoothies. Saften giver smoothien smag og tilfører den en skøn friskhed. Samtidig søder den smoothien lidt, så du skal tilsætte mindre agavesirup eller hvad du nu ellers plejer at søde din smoothie med.

Se opskriften på smoothie med hyldeblomst her.

Hyldeblomstmarineret kylling

Hyldeblomstsaft og hyldeblomstskærme kan selvfølgelig også anvendes i varme retter. Her er en opskrift på en fantastisk lækker hyldeblomstmarineret helstegt kylling, som er en vidunderlig sommerspise – og tilmed let at lave.

Se opskriften på hyldeblomstmarineret kylling her.

Opskrifter med hyldeblomstsirup

Hyldeblomstsirup har så mange anvendelsesmuligheder og er noget, man bare bruger i det daglige som sødemiddel med smag. Det vil sige, at der, hvor du almindeligvis vil bruge lidt sukker, kan du erstatte det med hyldeblomstsirup i stedet. Det kan være i en mormorsalat-dressing, i en marinade eller i en smoothie eller milkshake eller på pandekager eller morgenmad. 

Jordbær med fløde og hyldeblomstsirup

Jordbær med fløde er jo en dansk sommerklassiker, men den bliver endnu bedre, hvis du i stedet for knasesukker hælder hjemmelavet hyldeblomstsirup på. Så nærmer vi os himmerige.

Se opskriften på jordbær med fløde og hyldeblomstsirup.

Jordbærmilkshake med hyldeblomst

Denne milkshake får englene til at synge – så lækker er den! Vi laver den hvert år, når vi har været i jordbærmarken og plukke jordbær, og den er helt klart et af sommerens højdepunkter. Enkel og let at lave og alligevel så mums og fuld af smag.

Se opskriften på jordbærmilkshake med hyldeblomst her.

Himmelsk morgenmad – skyr med jordbær i hyldeblomstsirup

Ahh, morgenmad med både jordbær og hyldeblomst – så bliver det næsten ikke bedre. Og her er der jo mulighed for uendelige varianter med hjemmelavet granola og de forskellige bær i haven. Yderst sommerlig morgenmad.

Se hvordan du laver skyr med jordbær og hyldeblomstsirup her.

Opskrifter med hyldeblomsteddike

Hyldeblomsteddike kan du bruge hele året i køkkenet, og det holder sig længe. Producer endelig rigeligt af det – det bliver du glad for senere. Og anvend så eddiken alle steder, du kan komme til det: I dressinger, marinader, saucer og sammenkogte retter.

Agurkesalat med hyldeblomst og hjulkrone

Denne agurkesalat er absolut skøn en lun sommeraften – og pærenem at lave. Den smager fantastisk til hyldeblomstmarineret kylling eller til grillmad. Og så pynter den virkelig smukt på bordet. Det er en salat man bliver glad af at se på.

Se opskriften på agurkesalat med hyldeblomst og hjulkrone.

Jordbærsalsa med hyldeblomst

Denne opskrift på jordbærsalsa indeholder både hyldeblomsteddike, hyldeblomstsaft og hyldeblomstsirup, hvilket giver salsaen en vidunderlig frisk smag. Jordbærsalsa er genialt som tilbehør til varme retter eller grillmad og er hurtig at lave.

Se opskriften på jordbærsalsa med hyldeblomst her.

Opskrifter med friske hyldeblomster

Du behøver ikke at producere saft, eddike og sirup for at kunne anvende hyldeblomster i køkkenet. Her er der en række opskrifter med friskplukkede hyldeblomstskærme, som er nemme at lave, men skønne og med stor smag. Alle disse opskrifter er desuden gode at lave som værtindegaver.

Hyldeblomst-jordbærsnaps

Åh, den er lækker denne hyldeblomst-jordbærsnaps, og så kan den endda laves i et snuptag. Bare duften er nok til at sende en i himlen. Prøv den!

Se opskriften på Hyldeblomst-jordbærsnaps.

Hyldeblomstsnaps med citron

Er du ikke til den søde hyldeblomst-jordbærsnaps, så prøv i stedet at lave denne hyldeblomstsnaps med citron, som er mere frisk. Elle lav begge kryddersnapse – dem kan man jo ikke få for mange af.

Se opskriften på hyldeblomstsnaps med citron.

Hyldeblomstsalt med grønne purløg og lilla purløgsblomster

Kryddersalt er en skøn måde at bruge alle krydderurterne og de spiselige blomster i haven på. Denne hyldeblomstsalt med purløg er en af mine yndlings og er ret nem at lave. Og så pynter den så smukt på bordet og er perfekt som værtindegave.

Se opskriften på hyldeblomstsalt her.

Tørrede hyldeblomster – en duft af sommer hele året

Sidst, men ikke mindst kan man jo tørre sine hyldeblomster og gemme dem til resten af året. De tørrede hyldeblomster kan tilsættes gryderetter, pynte på desserter eller bruges i marmelader, som laves på bær, man har gemt i fryseren. 

Se, hvordan du tørrer hyldeblomster her.