Go Back
Julesnaps med appelsin, kanel og hibiscus
Udskriv

Gylden julesnaps med appelsin, kanel og hibiscus

Denne julesnaps med appelsin bliver hurtigt en yndlingsjulesnaps, for den smager kraftigt og den smager af JUL. Farven er helt mørk gylden og meget smuk. Server den til julefrokosten eller som en likør sent om aftenen.
Ret Kryddersnaps
Køkken Dansk
Keyword appelsiner, Jul, Julefrokost
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 10 minutter
3 days
Samlet tid 3 days 20 minutter
Antal 1 halv liter

Equipment

  • 1 Stort sylteglas med låg
  • 1 glasflaske eller karaffel med låg

Ingredienser

  • 1 stang vanilje
  • skal af 1 usprøjtet, økologisk appelsin
  • 2 små kanelstænger
  • 3 hele stjerneanis
  • 10 hele nelliker
  • 5 hele kardemommekapsler
  • 3 hele tørrede hibiscusblomster
  • 5 dl smagsneutral, klar snaps

Sådan gør du

  • Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud.
  • Skyl appelsinen, tør den godt af og skræl en tynd skal af hele appelsinen med en tyndskræller, men undgå at få det hvide, bitre med.
  • Tag et stort rengjort og skoldet sylteglas og læg vaniljestang og -korn og appelsinskal ned i det med sammen med kanelstænger, stjerneanis, nelliker, kardemomme og hibiscusblomster. Giv kardemommekapslerne et lille bank med en kagerulle, inden du kommer dem i glasset, så de frigiver deres aroma. Det samme kan du gøre med stjerneanis.
  • Hæld snapsen over og sæt låg på glasset.
  • Lad snapsen stå og trække i mindst tre dage. Smag på den, og hvis du synes, den smager godt og har trukket nok, sier du krydderier og appelsinskal fra. Og ellers lader du den trække lidt længere.
  • Efter du har siet krydderierne fra, skal du filtrere den gennem et kaffefilter i en tragt, så snapsen løber ned i en ren flaske.
  • Lad snapsen trække yderligere en uges tid og gerne mere, inden du drikker den.
  • Bliver snapsen for kraftig, kan du fortynde den med lidt klar snaps, indtil den har den rette smag.