Go Back
Jordskokkesuppe
Udskriv

Jordskokkesuppe

Denne cremede jordskokkesuppe med bacon og ristet grønkål smager vidunderlig og er nem at lave. Suppen tilberedes med kartofler og fløde og smages til med løg, hvidløg og chili. På toppen får den cremede suppe lidt modspil af salt bacon og sprødristet grønkål. Det gør suppen til en skøn smagsoplevelse både som hverdagsret eller som forret.
Ret Aftensmad
Køkken Dansk
Keyword Efterår, Jordskokker
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 20 minutter
Antal 4 personer

Equipment

  • 1 blender eller en stavblender

Ingredienser

  • 150-200 g hakket grønkål
  • 1 stort løg (eller 2 små)
  • 1 fed hvidløg
  • 1 lille rød chili
  • 1 kg jordskokker
  • 2 kartofler
  • 200 g bacon i strimler
  • 7,5 dl grøntsagsfond
  • 2 dl fløde
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Skyl grønkålen og bred den ud pået viskestykke, så den kan tørre.
  • Pil og hak løg og hvidløg fint og snit chilien fint.
  • Skræl jordskokker og kartofler og skær dem i mindre tern. Tag ca. 200 g jordskokketern fra, som skal hele i suppen, efter den er blevet blendet.
  • Skær baconstrimlerne i mindre stykker og steg dem på en varm pande. Læg baconstykkerne på en tallerken med køkkenrulle, som kan suge overskydende fedt, men behold så meget som mulig fedt på panden.
  • Steg løg, hvidløg, jordskokker og kartofler i fedtet fra baconen i ca. 4-5 min.
  • Tilsæt grøntsagsfond og fløde og lad suppen koge, til det hele er mørt.
  • Lynsteg imens den hakkede grønkål på en pande i et par spsk rapsolie. Det er vigtigt, at grønkålen er tør, så det ikke sprutter og sprøjter på panden.
  • Blend suppen i en blender og kom den tilbage i gryden. Tilsæt de rå jordskokketern og varm suppen op igen, så den er rygende varm.
  • Server suppen varm med baconstykker og ristet grønkål.