Go Back
Julekrans med marmelade
Udskriv

Julekrans med marmelade

Denne flettede julekrans med marmelade laves af en gærbrødsdej, som smøres med en smuk rød julemarmelade, hvorefter den flettes og bages i ovnen. Det er en hurtig kringleagtig kage at lave til advent eller en julebrunch – og så smager den bare så skønt.
Ret Gærbrød
Køkken Dansk
Keyword Jul, Julehygge
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Hævetid i alt 2 timer 10 minutter
Antal 10 personer

Ingredienser

  • 1 dl sødmælk
  • 25 g gær
  • 1 æg
  • 50 g sukker
  • 1 tsk stødt kardemomme
  • ca. 350 g hvedemel
  • 100 g koldt smør

Fyld

  • ca. 200 g julemarmelade (alternativt en god hindbærmarmelade)
  • lidt sammenpisket æg til pensling
  • perlesukker
  • 30 g hakkede pistacienødder

Sådan gør du

  • Kom mælken i en lille gryde og lun den, til den er håndvarm (ca. 37 grader).
  • Hæld mælken i en røreskål, smuldr gæren i og rør, til gæren er opløst.
  • Tilsæt æg, sukker og kardemomme. Rør hvedemelet i lidt ad gangen og ælt dejen sammen.
  • Kom skiver af koldt smør i dejen og ælt smørret godt ind i dejen, til den er blank og glat.
  • Dæk skålen med film og sæt den på køl i ca. 2 timer (alternativt 1 time på køkkenbordet).
  • Kom dejen ud på et meldrysset bord og rul den ud til en plade på ca. 40 x 50 cm.
  • Smør marmelade på i et tyndt lag og rul derefter dejen på den lange led som til en roulade.
  • Skær rullen igennem på langs, så den stadig hænger sammen i toppen i den ene ende. Sno de to ben omkring hinanden i en kranseform, så dejen får et flettet udseende.
  • Læg kransen over på en bageplade med bagepapir. Lad kransen hæve i ca. 10 minutter.
  • Varm imens ovnen op til 180 grader.
  • Pensl kransen med æg og drys med perlesukker.
  • Bag kransen i ca. 25-30 minutter, til den er flot gylden og gennembagt.
  • Drys med hakkede pistacienødder lige inden servering.