Go Back
Mirabelleclafoutis med nougat
Udskriv

Mirabelleclafoutis med nougat

Mirabelleclafoutis med nougat er en yderst lækker og hurtig sag at bage i sensommermånederne, hvor der er masser af mirabeller på træerne i haver og krat. Kagen er næsten dessertagtig og har en perfekt kombination af syrligt, sødt og cremet.
Ret Kage
Køkken Fransk
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 30 minutter

Equipment

  • Stort ovnfast fad eller 6-10 ramekiner

Ingredienser

  • 3 æg
  • 60 g hvedemel
  • 150 g sukker
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 1 knsp fint salt
  • 2 dl sødmælk
  • 1,5 dl cremefraiche
  • ca. 500 g halverede mirabeller
  • 50 g nougat
  • Lidt smør og sukker til formen.

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180 grader og smør det ovnfaste fad eller ramekinerne godt med smør og drys derefter med sukker.
  • Slå æggene ud i en skål og pisk dem, til de skummer. Tilsæt mel, sukker, vaniljesukker og salt sammen med sødmælk og cremefraiche. Pisk det hele godt sammen.
  • Lad dejen hvile i ca. 10-15 minutter.
  • Udsten og halver imens mirabellerne og læg dem i fadet/ramekinerne med skindet nedad. Hak nougaten og fordel den henover mirabellerne.
  • Hæld kagedejen over mirabellerne og bag clafoutisen i midten af ovnen i ca. 30 minutter.
  • Lad kagen køle af og server den derefter med letpisket fløde med lidt vanije i eller en god vaniljeis. Hæld evt. lidt mirabellesirup henover.

Noter

Tip: Kagen er bedst at spise inden for et par dage. Opbevar den ved stuetemperatur.