Go Back
Chicken butter masala
Udskriv

Chicken butter masala

Chicken butter masala er den mest lækre indiske ret – krydret og varmende og nem at tilberede. Chicken butter masala laver man på en pureret løg- og tomatsauce iblandet krydderier. Kyllingen marineres, svitses let og tilsættes derefter i saucen. Til sidst tilsætter man en smule fløde for at gøre saucen lækker cremet.
Ret Hovedret
Køkken Indisk
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 20 minutter

Ingredienser

Marinade til kyllingen

  • 500 g fersk kyllingefilet eller -bryst
  • 1/2 tsk stødt chili
  • 1/2 tsk garam masala
  • 1/4 tsk gurkemeje
  • 1/2 tsk knust hvidløg
  • 1/2 tsk revet ingefær eller ingefærpasta
  • salt
  • 2 spsk yoghurt

Saucen

  • 2 store spsk cashewnødder
  • 2 store løg
  • 2 spsk smør eller kokosolie
  • 1 tsk garam masala
  • 1 x 2 cm frisk ingefær eller ingefærpasta
  • 2 fed hvidløg
  • 2,5 dl purerede tomater, tomatsauce eller hakkede tomater
  • 2 spsk stødt koriander
  • 1 tsk stødt chili
  • 1/2 tsk gurkemeje
  • salt
  • 0,5 - 1 dl fløde
  • frisk koriander eller en anden frisk krydderurt

Sådan gør du

Marinering af kylling

  • Skær kyllingen i tern og kom det i en skål sammen med alle krydderierne, salt og yoghurt. Vend det hele godt rundt og stil kyllingen tilside indtil, du skal bruge det – helst i min. 45 minutter og gerne natten over.

Saucen

  • Hæld varmt vand over cashewnødderne, så det lige dækker, og lad nødder stå i blød i vandet i ca. 10-15 minutter. Hæld vandet fra og blend nødderne til en nøddepasta med en stavblender.
  • Pil løgene og skær dem i kvarte. Kog dem i en lille gryde med vand i ca. 10 minutter. Sigt derefter vandet fra og blend løgene til en pasta.
  • Smelt smørret eller kokosolien i en gryde og tilsæt garam masala. Rist krydderiet af i smørret.
  • Tilsæt kyllingen og svits den let.
  • Tilsæt løgpasta og sauter den, indtil den er helt gylden.
  • Tilsæt revet frisk ingefær og knust hvidløg og lad det sautere med i et par minutter.
  • Tilsæt cashewnøddepastaen og sauter det hele i ca. 5 minutter mere.
  • Tilsæt purerede tomater, koriander, chili, gurkemeje og lidt salt, og kog det hele ved middel varme, indtil der begynder at udskille sig olie fra saucen.
  • Kom til sidst fløde i og smag til med salt.
  • Server med det samme pyntet med friske krydderurter, fx frisk koriander, sammen med ris eller naanbrød.

Noter

Tip: Har du kun hakkede eller flåede tomater på lager, kan du sagtens bruge dem - kør evt. en stavblender igennem, så du får en glat tomatsauce.