Go Back
hjemmelavet hyldeblomstsirup
Udskriv

Hyldeblomstsirup

Hyldeblomstsirup er noget af det skønneste i verden og rigtig nemt at lave selv. Lav den dejlige sirup samtidig med, at du laver din egen hyldeblomstsaft. Fryser du saften ned, kan du i øvrigt lave denne sirup året rundt.
Ret Sirup
Køkken Dansk
Keyword hjemmelavet sirup
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Antal 1 glas

Ingredienser

  • 4 dl hyldeblomstsaft
  • 2 dl sukker
  • 1/2 tom stang vanilje eller blot lidt vaniljesukker

Sådan gør du

  • Hæld hyldeblomstsaften i en lille gryde og bland sukker og vanilje i.
  • Sæt derefter gryden i kog. Siruppen skal koge ved svag varme i ca. 15 – 30 minutter. Kunsten er at få siruppen til at få den rigtige konsistens, så derfor er du nødt til at teste, hvor fast siruppen er ved at hælde en lille skefuld op på en kold tallerken og lade den stivne. Sæt evt. tallerkenen i køleskabet et par minutter, så går det hurtigere.
  • Når siruppen har den konsistens, som du ønsker, tager du den fra og hælder den på glas. Pas på med ikke at koge den for længe, så bliver den helt mørk.
  • Hyldeblomstsiruppen skal afkøle ved stuetemperatur, og når den er helt afkølet, kan du opbevare den i køleskabet, så holder den længere.