Go Back
Pebernødder med anis
Udskriv

Pebernødder med anis

Disse pebernødder med anis er sprøde og lækre og med en dejlig krydret smag. Smagen af anis kommer, mens man spiser pebernødden, og det gør smagen elegant og enorm interessant. Pebernødderne er bagt i en ruf og er et dejligt alternativ eller supplement til den mere klassiske pebernød.
Ret Kage
Køkken Dansk
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 1 time
Antal 75 stk, ca.

Ingredienser

  • 200 g sukker
  • 2 spsk sirup
  • 250 g smør
  • 1 æg
  • 1 tsk stødt, hvid peber
  • 1 stor tsk stødt ingefær
  • 1 tsk stødt kanel
  • 1 tsk stødt kardemomme
  • 2 tsk stødt anis
  • ca. 450 g hvedemel
  • 2 tsk natron

Sådan gør du

  • Rør sukker, sirup og smør sammen – gerne på en røremaskine eller i en foodprocessor.
  • Tilsæt ægget og krydderierne.
  • Bland mel og natron og rør det i dejen. Lige så snart dejen begynder at samle sig, slukker du for maskinen og samler dejen med hænderne.
  • Form pebernødder på ca. 1-1,5 cm og sæt dem på en bagplade beklædt med bagepapir.
  • Bag pebernødderne i ovnen ved 180 grader i ca. 10-14 minutter.
  • Lad pebernødderne køle af på en bagrist og læg dem så straks i en tætsluttende dåse eller opbevaringsglas.