Go Back
Hjemmelavet æblegelé med vanilje
Udskriv

Æblegelé

Lav den dejligste røde æblegelé af havens æbler. Geléen kan laves med en sød vaniljesmag, som giver en god kontrast til de syrlige æbler. Brug den i desserter, på pandekager, på en ostemad og meget mere.
Ret Hjemmelavet gelé
Køkken Dansk
Keyword Efterår, Æbler
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 35 minutter
Samlet tid 45 minutter
Antal 4 glas, ca.

Equipment

  • 4-5 Sylteglas

Ingredienser

  • 1 kg knap modne saftige æbler
  • ca. 3 dl vand
  • 500 g sukker pr. 1/2 liter siet saft
  • evt. 1/2 stang vanilje
  • 1/2 tsk atamon

Sådan gør du

  • Skyl æblerne og fjern stilk og blomst.
  • Skær de hele æbler i grove tern. Kernehuset skal med, da der sidder en masse pektin her, som hjælper geléen til at blive stiv.
  • Kom de grove æbletern i en gryde sammen med vand og bring i kog. Lad æblerne småkoge med låg, til de er møre, ca. 20-30 minutter.
  • Hæld æbler og saft gennem en si og lad gerne æblerne stå og dryppe af et par timer, til du kan se, der ikke kommer mere saft. Du må endelig ikke presse æblerne igennem, da geléen så vil blive uklar. Lad saften dryppe selv.
  • Vej sukker af, så det passer til den opmålede mængde saft, og skrab kornene ud af vaniljestangen og bland dem med lidt af sukkeret.
  • Mål saften af og kom den i en ren gryde, bring den i kog og tilsæt sukker og vanilje.
  • Lad saften koge i ca. 10 minutter, indtil den er blevet tyk. Vil du være helt sikker på, at geléen stivner, når du hælder den på glas, kan du lave geléprøven: Tag en lille teskefuld saft på en kold tallerken og sæt den i køleskabet et par minutter og tjek så, om saften er blevet tyk og geléagtig. Er den stadig tynd, koger du blot saften lidt længere. Du kan også få en fornemmelse af tykkelse, når du stikker en kold ske ned i saften. Hvis den er ved at tykne, vil den klæbe til bagsiden af skeen, lige som den vil falde i tunge dråber fra den.
  • Når du vurderer, at saften er tyk nok, tager du den fra varmen, skummer den af, så du får alle urenheder væk, tilsætter 1/2 tsk atamon og hælder geléen på atamonskyllede sylteglas. Lad geléen køle lidt af og sæt så låg på og opbevar æblegeléen på køl.