Go Back
Brombærmarmelade med mandler og appelsin
Udskriv

Brombærmarmelade med mandler og appelsin

Der er nu ikke noget som en hjemmelavet brombærmarmelade om efteråret. Denne brombærmarmelade med mandler og appelsin har lige det lille ekstra, og mandler og brombær passer bare forrygende sammen.
Ret Syltning
Køkken Dansk
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Antal 3 glas

Equipment

  • 2-4 sylteglas

Ingredienser

  • 1000 g brombær
  • 500-750 g sukker
  • saften af 1 citron
  • ca. 3 tsk geleringsmiddel
  • revet skal af 1 økoappelsin (eller usprøjtet)
  • 100 g smuttede og hakkede mandler

Sådan gør du

  • Smut og hak mandlerne.
  • Kom de friskplukkede brombær i en sigte eller et dørslag og skyl dem ganske forsigtigt under den kolde hane med en blød stråle.
  • Hæld derefter brombærrene i en gryde sammen citronsaft og bring gryden i kog.
  • Lad brombærrene koge i 5-10 minutter, hvorefter du tilsætter sukkeret. Hvor meget sukker, du skal tilsætte, kommer an på syrligheden i bærrene – her er du nødt til at smage dig frem.
  • Lad marmeladen koge en lille smule ind og tilsæt så geleringsmiddel, som du rører op i et par spiseskefulde sukker og derefter drysser ud over marmeladen i et meget tyndt lag. Rør i gryden mellem hvert drys. Prøv først med 1-2 teskefulde, og derefter med en skefuld mere, hvis marmeladen stadig er tynd. Lad geleringsmidlet koge med i et par minutter.
  • Fjern marmeladen fra varmen og kom de hakkede mandler i samt revet appelsinskal.
  • Hæld marmeladen på skoldede og atamonskyllede sylteglas. Luk glassene med det samme og opbevar dem mørkt og køligt.