Pluk en masse brombær og lav den dejligste brombærsaft. Saften har en dyb og koncentreret smag af brombær og efterår og er perfekt at drikke i de køligere efterårsmåneder eller at varme op og drikke som en toddy – med eller uden rom.
Ret Hjemmelavet saft
Køkken Dansk
Keyword Brombær, Efterår, Sensommer
Forb. tid 5 minutterminutter
Tilb. tid 25 minutterminutter
Samlet tid 30 minutterminutter
Antal 1flaske, ca. 0,75 l
Ingredienser
1kilogodt modne brombær (friske eller frosne, optøede)
2dlvand
ca. 210gsukker (350 g pr. liter)
1/2tskatamon
Sådan gør du
Skyl brombærrene nænsomt og kog dem med vandet ved svag varme i ca. 20 minutter, til bærrene brister.
Hæld saften gennem en sigte ned i en skål og lad bærrene stå og dryppe af, så du får al saften med.
Mål saften op. Der vil være ca. 6 dl – alt efter, hvor saftige brombærrene er.
Kog saften op og tilsæt sukkeret. Er der 6 dl saft, passer det med ca. 210 g - har du mere saft, må du justere sukkermængden (350 g pr. liter).
Bring igen saften i kog, smag den til og skum af, hvis der er urenheder.
Tilsæt atamon og hæld straks saften i varme skoldede flasker, der lukkes til med det samme.