Go Back
Brownie med tre farver chokolade
Print

Brownie med tre farver chokolade

Brownie med tre farver chokolade er en kage rig på chokolade. Den er nem at bage og holder længe. Spis den med en god kop kaffe til. Denne syndige kage må man bage mindst én gang om året.
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 20 minutter

Ingredienser

  • 200 g smør
  • 200 g mørk chokolade
  • 3 store æg
  • 300 g sukker
  • 100 g mel
  • 40 g kakao
  • 75 g mælkechokolade
  • 75 g hvid chokolade

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 150 grader (varmluft).
  • Hak den mørke chokolade groft og smelt derefter smørret sammen med chokoladen ved svag varme i et vandbad. Lad det afkøle lidt.
  • Pisk æg og sukker cremet og tilsæt derefter chokoladesmørret.
  • Sigt mel og kakaopulver i og rør rundt.
  • Hak mælkechokoladen og den hvide chokolade groft og vend det ned i blandingen.
  • Smør en form på ca. 20 x 20 uden bund og sæt den på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Fordel dejen jævnt i formen og bag den i ca. 30-40 minutter.
  • Lad kagen køle af og skær den derefter ud i passende stykker.