Disse muffins har det hele: en krydret kagedej med smag af lækre chaikrydderier, saftige pærer og en sprød crumble med valnødder på toppen. Det er rigtige efterårsmuffins til hygge med kaffe eller te, stearinlys og godt samvær.
Ret Kage
Køkken Dansk
Keyword Efterår, Pærer
Forb. tid 20 minutterminutter
Tilb. tid 30 minutterminutter
Samlet tid 50 minutterminutter
Servings 20muffins
Equipment
20 papirforme til muffins
muffinbageform
Ingredienser
Valnøddecrumble
60gmel
60grørsukker
60gsmør
1tskstødt kanel
1/4tskstødte nelliker
75ggrofthakkede valnødder
Kagedej
2,5dlmælk
3brevechai-te
225gsukker
3mediumæg
1dlcremefraiche
1,5dlvegetabilsk olie, fx rapsolie
400ghvedemel
2tskvaniljesukker
2tskbagepulver
1lille nipfint salt
500gpærer, gerne saftige pærer som fx conference
Sådan gør du
Valnøddecrumble
Start med at lave crumblen og stil den til side, så den er klar til at hælde på kagedejen:
Kom mel, sukker, smør, krydderier og grofthakkede valnødder i en røreskål (brug gerne en røremaskine) og rør med en dejkrog, til dejen er smuldret, men ikke samlet. Det tager ganske kort tid.
Kagedej
Lun mælken med de tre tebreve med chai-te. Tag gryden af varmen lige før mælken når kogepunktet, og lad tebrevene trække i mælken, mens den køler af.
Skyl pærerne, fjern kernehuset og skær dem i små tern. Alternativt kan anvendes kogte pærer fra en pæresirup.
Pisk sukker og æg sammen og tilsæt derefter cremefraiche, olie og til sidst den afkølede chai-mælk.
Bland mel, vaniljesukker, bagepulver og salt sammen og vend forsigtigt de tørre ingredienser i dejen.
Vend til sidst pærestykker i dejen. Enten friske eller kogte.
Fyld dejen 3/4 op i papirmuffinforme, som er sat i en muffinbageform og fordel crumblen ovenpå muffins'ne.
Bag kagerne i ca. 30-35 minutter ved 180 grader varmluft, til de er gennembagte og gyldne ovenpå.
Server kagerne lune med cremefraiche og evt. lidt pæresirup til.