Go Back
Cremet tranebærmarmelade med ribs
Udskriv

Cremet tranebærmarmelade med ribs

Dette er en utrolig lækker cremet marmelade med tranebær og ribs. Marmeladen får den smukkeste julerøde farve og er perfekt at sætte på bordet til en julebrunch eller til æbleskiver eller til at bruge i julebag.
Ret Marmelade
Køkken Dansk
Keyword Jul, Julehygge, Ribs, Tranebær
Tilb. tid 15 minutter
Antal 1 glas

Equipment

  • 1 Sylteglas

Ingredienser

  • 100 g friske tranebær
  • 100 g frosne ribs
  • 2 spsk friskpresset appelsinsaft
  • 100-125 g sukker

Sådan gør du

  • Skyl tranebærrene og kom dem i en lille gryde sammen med ribs, friskpresset appelsinsaft og 100 g sukker. Bring langsomt gryden i kog.
  • Lad marmeladen småkoge i ca. 7-12 minutter, indtil tranebærrene er "poppede" og marmeladen begynder at tykne.
  • Smag gerne på marmeladen og tilsæt evt. mere sukker, hvis den er for syrlig.
  • Tag marmeladen af varmen og kør en stavblender igennem, så den bliver cremet.
  • Hæld den cremede marmelade på et rent og skoldet sylteglas, evt. også skyllet i alkohol eller atamon.
  • Sæt låg på og opbevar på køl.