Uden skaft: Slå 40 (44) masker op på pind 5,5 mm med løkkeopslag. Spring derefter ned til trin 6 (strik frem og tilbage ...).
Med skaft: Slå 60 (64) masker op på pind 5,5 mm med løkkeopslag. Strik ret frem og tilbage på pinden, til arbejdet måler 14 (15) cm.
Strik ret frem og tilbage på pinden, til arbejdet måler 14 (15) cm.
På næste pind: Luk de 10 første masker af og strik ret pinden ud.
Vend og luk de første 10 masker af (modsatte side af de første aflukkede masker) og strik ret pinden ud.
Strik ret frem og tilbage til arbejdet måler 27 (30) cm.
Nu begyndes indtagninger til tåen, hvilket laves af tre omgange. 1. indtagningspind: På næste pind strikkes 2 ret, 2 ret sammen skiftevis pinden ud (= 30 (33) masker). Strik 2 pinde ret.
2. indtagningspind: På næste pind strikkes 1 ret, 2 ret sammen skiftevis pinden ud (= 20 (22) masker)
Strik 2 pinde ret.
3. indtagningspind: På næste p strikkes 2 ret sammen pinden ud. Der er nu 10 (11) masker tilbage på pinden.
Strik 2 pinde ret.
Bryd garnet, så der er en garnende på ca. 30-40 cm og før garnet gennem de 10 (11) masker og træk maskerne til, så de danner en tå. Brug resten af garnenden til at sy hjemmeskoen sammen fra tåen og op over vristen til, hvor der er lukket af til skaft (de 10 aflukkede masker i hver side) eller, hvis du strikker uden skaft, til der er 14 (15) cm til hælen.
Sy derefter hjemmeskoen sammen i hælen og hæft alle ender.
Vask hjemmeskoene i vaskemaskinen på 40 eller 60 grader sammen med andet vasketøj (de behøver ikke at komme i en vaskepose). Hvis de stadig mangler filtning, vasker du dem én gang til – denne gang ved 40 grader. Jeg filter altid skoene to gange, og det virker bedst med den høje temperatur først i min vaskemaskine. Vær opmærksom på, at vaskemaskiner vasker forskelligt, og at det ikke nødvendigvis handler om temperaturen, skoene vaskes på, men de temperaturskift, der er i vandet på selve vaskeprogrammet. Uld kan godt tåle høje grader, men filter først, når der sker et temperaturskift i skyllevandet. Derfor vil processen være forskellig fra maskine til maskine. Efter vask trækkes hjemmeskoene i facon – gerne på fødderne af den, der skal bruge hjemmeskoene.
Lad hjemmeskoene stå og tørre, evt. med lidt sammenkrøllet avispapir i, så de holder formen under tørringen.
Hvis du gerne vil have, at skoene er skridsikre på glat gulv, kan du evt. smøre latex/naturgummi under bunden af skoene.