Go Back
Hjemmelavet fire cider
Udskriv

Fire cider – ildcider

Fire cider er en brændende blanding af stærke og nærende ingredienser såsom ingefær og gurkemeje, rødløg, appelsin og citron, krydderurter, peberkorn og lignende, som trækker i æblecidereddike i nogle uger, hvorefter udtrækket sies fra og evt. sødes med honning.
Ret Kryddereddike
Køkken Amerikansk
Keyword appelsiner, Ingefær
Forb. tid 10 minutter
Trækketid 21 days
Samlet tid 21 days 10 minutter
Antal 1 glas

Equipment

  • 1 sylteglas, ca. 750-800 ml

Ingredienser

  • 1 rødløg
  • 5-6 fed hvidløg
  • 1 mellem knold frisk ingefær
  • 1 knold frisk gurkemeje eller 1 tsk stødt
  • 1 økologisk appelsin
  • 1 økologisk citron
  • 1 rød chili
  • en lille håndfund granatæblekerner
  • 2 kviste rosmarin
  • 2 kviste timian
  • 6 sorte peberkorn
  • 6 hele enebær
  • evt. 1 tsk honning
  • 1/2 liter æblecidereddike

Sådan gør du

  • Pil skrællen af rødløget og hvidløgsfedene. Skær rødløget i tern og evt. store hvidløgsfed i halve.
  • Skær ingefær, appelsin, citron og chili i skiver.
  • Kom alle ingredienserne i et sylteglas. Hæld æblecidereddike over, så det dækker. Sæt låg på.
  • Lad kryddereddiken trække i 3-6 uger.
  • Si æblecidereddiken over i en ren flaske og opbevar på køl i op til et år.