Go Back
Fluffy amerikanske pandekager
Udskriv

Fluffy amerikanske pandekager

Disse fluffy amerikanske pandekager er helt perfekte til en god søndagsbrunch. Fremfor de normale pandekager er disse kendetegnet for deres tykke og bløde konsistens. De er en klar favorit blandt både voksne og børn. Serveret med friske bær, hjemmelavet sirup eller en god klat Nutella er de helt uimodståelige.
Ret Morgenmad
Køkken Amerikansk
Keyword Pandekager
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 3 æg
  • 250 g hvedemel
  • 1 lille nip salt
  • 1 tsk bagepulver
  • ½ tsk natron
  • 2 ½ dl mælk
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 75 g sukker
  • smør til stegning

Sådan gør du

  • Del æggene op i æggehvider og æggeblommer. Kom æggehviderne i en ren skål og sæt dem til side for nu. Sørg for ikke at få noget af blommen med, ellers bliver det svært at piske hviderne stive.
  • Pisk æggeblommer, hvedemel, salt, bagepulver, natron, mælk og vaniljesukker sammen i en skål, til dejen er jævn og glat.
  • Pisk nu æggehviderne med en håndmikser, til de skummer. Tilsæt sukkeret lidt ad gangen, mens du fortsat pisker hviderne. Pisk dem, til du får en stiv og glat marengs.
  • Vend forsigtigt hviderne i dejen med en dejskraber. Det er vigtigt ikke at slå luften ud af skummet. Undgå store klumper, da de vil være tydelige i de færdige pandekager.
  • Varm en pande op ved middelvarme. Læg pandekagedejen i ca. 3 store klatter på panden og bag pandekagerne, til overfladen bliver let tør, før du vender dem. Skru ikke for meget op for varmen, da pandekagerne skal have lov til at bage og hæve op.
  • Server pandekagerne med det samme eller hold dem varme i ovnen indtil servering.