Go Back
Fransk løgsuppe
Udskriv

Fransk løgsuppe

Er der noget bedre på en kold dag end en varm skål suppe? Fransk løgsuppe med ostebrød topper dem alle og smager simpelthen så skønt med den lækre kombination af karamelliseret løg i en krydret suppe og sprød surdejsbrød med smeltet gruyereost.
Ret Suppe
Køkken Fransk
Keyword Løg, Ost, Suppe
Antal 4 personer

Ingredienser

Suppe

  • 1 kg løg
  • 100 g smør
  • 1 l oksebouillon
  • 1 l hønsebouillon
  • 1 dl rødvin
  • 30 ml cognac
  • 15 g hvedemel
  • 1 knivspids stødt muskatnød
  • flagesalt og friskkværnet peber

Ostebrød

  • 4 skiver surdejsbrød (evt. halve skiver, hvis brødet er meget stort)
  • ca. 300 g gruyereost

Pynt

  • friske timiankviste
  • friskkværnet sort peber

Sådan gør du

  • Skræl løgene og skær dem i tynde skiver. Svits dem langsomt i godt med smør og evt. en lillesmule olivenolie til løgene er helt karamelliserede og mørkebrune. Det tager en lille times tid. Kig jævnligt til løgene undervejs og rør i dem, så de ikke brænder på.
  • Når løgene er karamelliserede, drysses lidt hvedemel over, ca. en god spiseskefuld. Lad det bage igennem i et par minutter og tilsæt så 1 dl rødvin og 2 slags bouillon.
  • Lad suppen simre 15-20 minutter.
  • Skær imens 4 skiver surdejsbrød og rist dem i ovnen ved 180 grader, indtil de er helt tørre.
  • Smag nu suppen til med cognac, en knivspids stødt muskatnød, salt og peber.
  • Hæld en portion suppe op i fire dybe suppeskåle, der kan tåle at gå i ovnen. Læg en skive brød på overfladen af suppen i hver skål og dæk dem med rigelig revet ost. Stil skålene i ovnen under grillelementet og gratinér osten til den bobler og begynder at tage en smule farve.
  • Server suppen med det samme med friskkværnet peber og en kvist timian i hver skål.