Go Back
Ginger beer
Print

Ginger beer – opskrift på hjemmelavet ingefærøl

Det er både sjovt og spændende at lave sin egen hjemmelavede kulsyreholdige ginger beer. Hjemmelavet ingefærøl laves med en ingefær-starter og når du har lavet sådan en, tager det ca. en uges tid at lave ingefærøl. Til gengæld får du den dejligste ginger beer, som du kan drikke som den er eller bruge i drinks.
Ret Kolde drikke
Køkken Amerikansk
Keyword Drinks, Ingefær
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Trækketid, ca. 7 dage
Samlet tid 7 dage 20 minutter
Servings 1 liter

Equipment

  • 1 stor glaskrukke
  • 1 stykke ostelærred eller lign.
  • 1 elastik

Ingredienser

  • 100 g ginger bug / ingefær-starter
  • 1 liter vand
  • 100 g rørsukker
  • 3-5 spsk revet ingefær
  • 1 spsk friskpresset citronsaft

Sådan gør du

  • Bland alle ingredienserne sammen i et stort sylteglas eller en glaskrukke.
  • Dæk glasset til med et stykke ostelærred eller lignende holdt på plads med en elastik. Du kan også bruge et kaffefilter, hvis det passer ned over glasset. Ginger beer skal bruge ilt for at kunne fermentere, derfor er det vigtigt, at du ikke forsegler glasset med et låg.
  • Stil glasset et mørkt og varmt sted og lad det stå og fermentere i 3-5 dage. Jo varmere det er, jo hurtigere vil processen være. Det vil derfor være hurtigere at lave ginger beer om sommeren end om vinteren.
  • Når du kan se, at der begynder at danne sig bobler i toppen af glasset, er din ginger beer færdig (smag evt. på den med en spiseske for at tjekke sødme og indhold af brus – måske skal den have en dags tid mere). Hæld glassets indhold gennem en finmasket si og hæld derefter ingefærøllen på glasflasker, hvor du nemt kan lukke kulsyre ud, hvis der danner sig et højt tryk.
  • Lad din ginger beer fermentere videre i flaskerne 2-3 dage og sæt dem derefter på køl. Det er vigtigt, at du holder øje med kulsyreniveauet i flaskerne, så der ikke dannes overtryk. Det afhjælper du ved at lukke lidt af gassen ud af flaskerne hver dag.
  • Så snart din ginger beer er afkølet, er den klar til at blive drukket.

Noter

Hjemmelavet ginger beer kan holde sig i ca. 4 uger i køleskabet.