En hjemmelavet hønsesalat med bacon er skøn at lave til en god påskefrokost eller julefrokost eller bare til en lørdags-hyggefrokost. Salaten smager også virkelig dejligt på rugbrød, i sandwich og i croissanter med den sprøde bacon, saftige, smagfulde champignoner og den cremede dressing.
Ret Salat
Køkken Dansk
Keyword Frokost, Julefrokost, Påskefrokost
Forb. tid 15 minutterminutter
Tilb. tid 20 minutterminutter
Servings 6personer
Ingredienser
300ghønsebryst eller kyllingekød
3dlhønsebouillon
100gbacon i skiver
100gchampignon i kvarte
100ghvide aspargesFra dåse/glas med mindre det er aspargessæson
smør og/eller olie til stegning
Dressing
3spskmayonnaise
1dlcreme fraiche
1tskdijonsennep
flagesalt og friskkværnet peber
1håndfuldgrofthakket bredbladet persille
Sådan gør du
Kom hønsebryst eller kyllingekød i en gryde med hønseboullion. Kog op, læg låg på og lad kødet simre i 20 minutter, til det er mørt. Riv hønsekødet fra hinanden eller skær det i tern – alt efter hvad du foretrækker – og lad det køle lidt af.
Mens hønsekødet simrer, lægger du bacon i skiver på en bageplade beklædt med bagepapir og rister baconen i ovnen ved 200 grader varmluft i ca. 8-10 minutter. Hold godt øje med baconen – der kan være forskel på ovne og hvor tykke skiverne er i forhold til, hvor hurtigt baconen rister. Skær baconen i stykker og læg til side på en tallerken.
Hæld fedtet fra baconen i en pande sammen meden klat smør og varm den godt op. Lad smørret bruse af og rist champignonerne på panden ved høj varme. Kom champignons i en sigte sammen med de hvide asparges og lad dem dryppe godt af.
Rør dressingen sammen af mayonnaise, creme fraiche og dijonsennep og smag til med salt og peber. Vend det meste af det grofthakkede persille i, men hold lidt tilbage til pynt. Vend derefter hønsekød, champignons, asparges og bacon i dressingen og drys med det sidste persille inden servering.