Hybensirup er den smukkeste orangerøde sirup, som smager skønt af sommer og sol og modne hyben. Brug siruppen i din morgente, på græsk yoghurt eller pandekager eller brug den i drinks både med og uden alkohol.
Ret hjemmelavet sirup
Køkken Dansk
Keyword Hyben, Sensommer, Sommer
Forb. tid 10 minutterminutter
Tilb. tid 20 minutterminutter
Samlet tid 30 minutterminutter
Antal 1flaske, ca. 0,5 liter
Equipment
1 Glasflaske med låg eller et sylteglas
Ingredienser
1/2kghele hybenfrugter
1litervand
5dlsukker
Sådan gør du
Skyl hybenfrugterne og skær toppen af (der, hvor blomsten sidder) så langt inde, at frøstolen skæres væk. Skær også stilken af, hvis der sidder lidt tilbage efter plukning.
Kom hybenfrugterne i en gryde sammen med vand og bring gryden i kog. Lad hybenfrugterne småsimre i ca. 30-40 minutter med låg på, til de er kogt helt møre.
Si vandet fra de kogte hyben ned i en mindre gryde og tilsæt sukker. Kog langsomt op og lad herefter siruppen stå og småsimre ved svag varme i ca. 15-20 minutter, indtil siruppen er tyknet og har den rette konsistens. Er du i tvivl, om siruppen er tyknet nok, kan du tage en skefuld på en kold tallerken og sætte i køleskabet. Efter et par minutter vil den være så afkølet, at du kan se siruppens konsistens.
Når siruppen er færdig, hælder du den gennem en tragt i et rent, skoldet sylteglas eller -flaske.
Bruger du siruppen dagligt, kan du fint opbevare den ved stuetemperatur, men bruger du den ikke i et stykke tid, så sæt den på køl.