Go Back
Hjemmelavet hyldeblomstsukker
Udskriv

Hyldeblomstsukker

Hyldeblomstsukker smager nøjagtig, som det lyder. Som søde hyldeblomster. Kryddersukkeret er hurtigt lavet og har den dejligste søde smag af midsommer. Brug sukkeret på pandekager eller i cookies, i koldskål og dressinger eller som en ekstra smagfuld og lækker sukker på jordbær med mælk.
Ret Kryddersukker
Køkken Dansk
Keyword Hyldeblomster, Sommer
Tilb. tid 5 minutter
Antal 1 glas

Equipment

  • 1 minihakker, blender eller foodprocessor

Ingredienser

  • 150 g rørsukker
  • 4 skærme hyldeblomster

Sådan gør du

  • Klip eller nip med fingrene alle de små blomster af hyldeblomstskærmene, så du ikke får al for meget grøn stængel med.
  • Kom rørsukker og hyldeblomster i en lille minihakker eller lignende og blend, til sukkeret bliver helt gyldent og alle blomsterne er blendet med.
  • Bred sukkeret ud i et tyndt lag på et stykke bagepapir i ca. et døgn, så det kan tørre.
  • Når sukkeret er knastørt, kommer du sukkeret i minihakkeren igen og kører det et par omgange, så det bliver løst og lækkert.
  • Fyld hyldeblomstsukkeret på glas.