Go Back
Lakridskarameller
Udskriv

Karameller med lakrids

Lakrids er ikke blot en smag; det er en passion. Og når denne dybe, komplekse smag kombineres med den silkebløde fornøjelse af hjemmelavet karamel, skabes der en himmelsk lækkerbid. Lav nemt og hurtigt dine egne hjemmelavede lakridskarameller.
Ret Konfekt
Køkken Dansk
Keyword Jul, Karamel
Tilb. tid 45 minutter
Hviletid 3 timer
Samlet tid 3 timer 45 minutter

Ingredienser

  • 250 g sukker
  • 125 g glucosesirup
  • 5 dl piskefløde
  • ca. 3-4 spsk lakridspulver
  • lakridsgranulat

Sådan gør du

  • Kom sukker, glucosesirup og fløde i en gryde og bring det langsomt i kog.
  • Lad karamelmassen koge i ca. 40-50 minutter og rør i det engang i mellem, men ikke hele tiden.
  • Når karamelmassen har en temperatur på ca. 120-122 grader (brug et sukkertermometer) er den færdig. Karamellen skal føles sej og sammenhængende, når du rører rundt i den og slippe bund og sider. Er du i tvivl, kan du lave en karamelprøve: Kom en lille klat karamel i et glas iskoldt vand. Hvis karamellen former sig til en lille kugle, er den klar, flyder den ud og spredes i glasset, skal den koge i længere tid. Husk, at vandet skal være iskoldt og ikke bare koldt.
  • Drys lakridspulver i karamellen og rør rundt.
  • Hæld karamellen i en form eller bøtte (ca. 15 x 15) med bagepapir, som enten er smurt i lidt smagsneutral olie eller sprayet med sprayfedt. Drys lakridsgranulat ovenpå og lad karamellen køle af på køkkenbordet.
  • Sæt låg på, når karamellen er kølet af og opbevar den på køl. Karamellerne er klar til at blive spist efter 3 timer, men de er bedre næste dag.