Skæl kartoflerne, skær dem i mindre stykker og kog dem møre.
Mos kartoflerne og lad dem køle af.
Lun mælken i en gryde sammen med rosmarinkvisten. Sluk, før mælken når kogepunktet, og lad rosmarinkvisten stå og trække i mælken, mens den køler af.
Fisk rosmarinkvisten op af mælken, skyl den og snit et par cm fint for ekstra rosmarinsmag i brødet.
Kom vand, mælk og gær i en røremaskine og rør gæren ud.
Tilsæt de mosede, afkølede kartofler, salt, honning og evt. finthakket rosmarin og rør godt igennem.
Tilsæt begge meltyper og rør dejen godt i ca. 5-8 minutter.
Lad dejen hæve tildækket i køleskabet i ca. 12 timer eller natten over.
Tag dejen ud af køleskabet og lad den stå på køkkenbordet i ca. 1 time, så den får stuetemperatur.
Sæt støbejernsgryden i ovnen og varm op til 230 grader varmluft.
Tag gryden ud, drys lidt mel i og hæld forsigtigt dejen ned i den varme gryde. Læg låget på og sæt gryden tilbage i ovnen.
Bag brødet i ca. 25-30 minutter. Tag låget af og bag i yderligere 10 minutter, til brødet har en gylden og sprød overflade.
Tag gryden ud af ovnen og vend brødet ud på en bagerist. Lad det køle lidt af inden servering.