En af de lækre ting, man kan lave ud af kvæder er kvædeflæsk, en hjemmelavet konfektflæsk, som trilles i sukker og serveres som slik. Det er virkelig lækkerier og helt oplagt at lave af kvæderne til julemåneden.
Ret Konfekt
Køkken Dansk
Forb. tid 1 timetime
Tilb. tid 20 minutterminutter
Antal 100stk.
Ingredienser
1kgkvæder
750 gsukker
1økologisk citron
Sådan gør du
Vask kvæderne og fjern fnulleret på overfladen. Skær dem i kvarte og fjern kernehuset.
Pak kernehusene ind i et stykke gaze eller lignende. Bind en snor i toppen. Kernerne indeholder en masse pektin, som får mosen til at gelere, og derfor skal de koge med uden at blive en del af mosen.
Kom kvæderne i en stor gryde sammen med posen med kernehusene og skallen fra citronen. Dæk lige akkurat med vand.
Bring det hele i kog, og lad kvæderne koge, til de er meget møre, ca. 45 minutter.
Fjern posen med kernehusene og kom kvæderne i en blender eller en foodprocessor og kør dem til mos.
Kom mosen tilbage i gryden sammen med posen med kernehusene og tilsæt sukker og saften fra citronen.
Kog mosen ind til den er tyk, klar og rød. Det vil boble meget, og du skal røre grundigt i det, så det ikke brænder på.
Tag mosen af varmen, når den er kogt godt ind og lad den køle lidt af. Hæld den derefter i forme, som er smurt let med olie.
Lad kvædemosen stå og tørre i en dags tid eller to med et viskestykke over. Skær derefter flæsken i mundrette tern og tril stykkerne i sukker.
Server med det samme eller opbevar flæskstykkerne i et sylteglas med låg.
Noter
Du behøver ikke at skære al flæsken i tern på én gang, men lav gerne konfektflæsk ad flere omgange december måned igennem. Sæt låg på formene med den tørrede flæsk-mos og opbevar dem på køl.