Go Back
Mirabellesirup
Udskriv

Mirabellesirup

Gylden, smuk og smagfuld er, hvad der beskriver en mirabellesirup bedst. Den smager fantastisk på kager og pandekager, på is og på græsk yoghurt.
Ret Sirup
Køkken Dansk
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Antal 1 flaske

Equipment

  • Glasflaske

Ingredienser

  • 500 g mirabeller
  • 3 dl vand
  • 4 dl sukker

Sådan gør du

  • Vask mirabellerne og kom dem i en gryde sammen med vandet.
  • Lad mirabellerne koge i 10-15 minutter, indtil de er helt møre.
  • Hæld vandet fra mirabellerne gennem en sigte og ned i en mindre gryde. Tryk let på frugterne, men vær opmærksom på, at du ikke presser mirabellemosen igennem, men kun får saften med.
  • Tilsæt sukker i gryden og bring langsomt siruppen i kog. Lad den simre i ca. 15-20 minutter, til den begynder at tykne. Er du i tvivl, om siruppen er tyknet nok, kan du tage en skefuld på en kold tallerken og sætte i køleskabet. Efter et par minutter vil den være så afkølet, at du kan se siruppens konsistens.
  • Jo længere tid en sirup koger, jo tykkere vil den blive. Hvis du synes, at den er lige tynd nok, så kog den ind i længere tid, og hvis du omvendt synes, at siruppen er blevet for tyk, så tilføj lidt vand, giv den et nyt hurtigt opkog og tag den af varmen.
  • Når siruppen er færdig, hælder du den på et rent, skoldet sylteglas eller -flaske.
  • Bruger du siruppen dagligt, kan du fint opbevare den ved stuetemperatur, men bruger du den ikke i et stykke tid, så sæt den på køl.