At lave sin egen mjødurtsukker, når sommeren for alvor sætter i gang, er en skøn måde virkelig at indtage sommeren på. Mjødurt har nemlig sin helt egen karakteristiske smag og duft, og omsat til en kryddersukker kan smagen drysses ud over desserter og kager og is.
Ret Kryddersukker
Køkken Dansk
Keyword Kryddersukker, Mjødurt
Tilb. tid 5 minutterminutter
Antal 1glas
Equipment
1 minihakker, blender eller foodprocessor
Ingredienser
ca. 150gsukker
3-4 blomsterhoveder fra mjødurt
Sådan gør du
Lad blomsterhovederne ligge på et stykke hvidt klæde i 10-15 minutter, så kryds og kravl kan kravle ud. Ryst evt. blomsterne lidt.
Klip eller nip med fingrene blomsterne af stilken og vær opmærksom på, at du ikke får for meget stilk med (den er bitter).
Kom sukker og mjødurtblomster i en lille minihakker eller lignende og blend, til alle blomsterne er blendet med.
Bred sukkeret ud i et tyndt lag på et stykke bagepapir i ca. et døgn, så det kan tørre eller brug det med det samme.
Når sukkeret er knastørt, kommer du sukkeret i minihakkeren igen og kører det et par omgange, så det bliver løst og lækkert.