Go Back
Olieinfusion af kamille
Udskriv

Olieinfusion af kamilleblomster

I en olieinfusion af af kamilleblomster trækker du blomsternes kemiske komponenter ud i en olie over tid. Olien vil efterfølgende dufte kraftigt af kamilleblomster og indeholde kamillens helende egenskaber, som du kan bruge til naturlig skønhedspleje eller blot som en beroligende olie til kroppen.
Ret Kropspleje
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Trækketid 40 days
Antal 1 dl, ca.

Equipment

  • 1 Sylteglas med låg
  • 1 Glasflaske med låg

Ingredienser

  • 2 dl tørrede kamilleblomster
  • 2 dl god olie, fx en koldpresset solsikkeolie eller en koldpresset tidselolie eller avokadoolie

Sådan gør du

  • Kom de tørrede kamilleblomster i et rengjort og skoldet sylteglas med tilhørende låg.
  • Hæld din valgte olie over de tørrede kamilleblomster, så de er helt dækkede. Stikker der blomster op over olien, så sørg for at presse dem nedenunder med en ren ske. Læg evt. et stykke film henover olien for at være helt sikker på, at blomsterne er helt dækket.
  • Sæt låg på glasset, stil det i en solvendt vindueskarm og lad blomsterne trække i olien i ca. 4-6 uger.
  • Når kamilleblomsterne har trukket i olien i den angivne tid, hældes olien først gennem en si og dernæst gennem et stykke ostelærred eller lignende, så olien bliver hel ren og fri for urenheder fra blomsterne.
  • Hæld den kamilleinfuserede olie på en ren glasflaske med låg og opbevar den et mørk og ikke alt for varmt sted. Du kan nu bruge olien som den er eller videre i naturlig skønhedspleje.