Go Back
Tyske pfeffernüsse
Print

Pfeffernüsse

Pfeffernüsse er traditionelle julesmåkager fra Tyskland. Pebernødderne er forholdsvis store og har den dejligste krydrede smag af blandt andet honning, kanel, allehånde, ingefær, nellike, muskatnød og meget mere. Kagerne er nemme at bage.
Ret Julesmåkager
Køkken Tysk
Keyword Advent, Jul, Julesmåkager
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 1 time
Hviletid i køleskab 30 minutter
Samlet tid 1 time 45 minutter
Servings 100 pebernødder, ca.

Ingredienser

  • 400 g hvedemel
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk hvid peber
  • 2 tsk stødt kanel
  • 1 tsk kardemomme
  • 1/2 tsk allehånde
  • 1/2 tsk muskatnød
  • 1/2 tsk stødt ingefær
  • 1/2 tsk stødte nelliker
  • 100 g mørk sirup
  • 100 g honning
  • 125 g brun farin
  • 125 g smør
  • 1/2 tsk vaniljesukker
  • 1 æg

Pynt

  • flormelis

Sådan gør du

  • Rør hvedemel sammen med alle krydderierne i en skål.
  • Pisk sirup, honning og brun farin godt sammen med smør.
  • Tilsæt vaniljesukker og et æg og rør det godt.
  • Vend forsigtigt hvedemel og krydderier i dejen lidt ad gangen.
  • Saml dejen (den er til den klistrede side) og læg den på køl med film over i ca. 1/2 time.
  • Tril pebernødder med ca. 2 cm i diameter og sæt dem på en bageplade med bagepapir.
  • Bag pebernødderne ved 180 grader varmluft i ca. 8-12 minutter. De skal have små sprækker på toppen og være gyldne, men ikke for mørke.
  • Lad pebernødderne køle af i ca. 10 minutter og kom derefter nogle stykker ad gangen i en frysepose med flormelis og vend dem godt, så de bliver helt dækket af flormelis.
  • Lad pebernødderne køle helt af og opbevar dem derefter i en tætsluttende dåse.