Go Back
Rabarberclafoutis
Udskriv

rabarberclafoutis

Clafoutis med rabarber er nem at lave og smager fantastisk. Denne opskrift er med marcipan, som lige giver desserten et lille ekstra og giver en skøn stor smag. Kombinationen af rabarber og marcipan er perfekt. Server gerne desserten lun med creme fraiche eller letpisket fløde til.
Ret Dessert
Køkken Fransk
Keyword Forår, Rabarber, Sommer
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Samlet tid 45 minutter
Antal 6 personer

Equipment

  • et stort ovnfast fad

Ingredienser

  • 600 g rabarber
  • 3 spsk sukker
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 4 æg
  • 120 g sukker
  • 2 dl sødmælk
  • 1 dl fløde
  • 120 g hvedemel
  • 100 g revet marcipan

Sådan gør du

  • Rens rabarberne og skær dem i mindre stykker på ca. 1 - 1,5 cm.
  • Kom rabarberstykkerne i en skål sammen med sukker og vaniljesukker og vend det godt sammen.
  • Pisk æg og sukker sammen – gerne på en røremaskine.
  • Hæld sødmælk og fløde i og vend derefter mel i.
  • Smør et stort ovnfast fad med smør og hæld de sukkerdækkede rabarberstykker ud på fadet.
  • Drys revet marcipan henover.
  • Hæld kagedejen henover rabarber og marcipan til det næsten dækker – eller dæk rabarberne helt for en mere dessertagtig kage.
  • Bag clafoutis'en ved 180 grader varmluft i ca. 25-30 minutter, til kagen er helt gylden ovenpå. Vær opmærksom på, at jo tykkere/højere kagen er, jo længere tid, skal den også have i ovnen.
  • Lad kagen køle let af og server den derefter med creme fraiche eller letpisket fløde med lidt vanilje i eller en god vaniljeis. Hæld evt. lidt  rabarbersirup henover.