Go Back
Æble-timiansild
Udskriv

Æble-timiansild

Lav den dejligste cremede silderet med smag af æbler og timian: Sildene er lynhurtige at lave og passer til ethvert frokostbord uanset om det er lørdagsfrokost, julefrokost eller påskefrokost.
Ret Frokostsild
Køkken Dansk
Keyword Jul, Julefrokost, Påskefrokost, Sild, Sildebord
Tilb. tid 10 minutter
Trækketid i køleskab 1 time
Antal 6 personer

Ingredienser

Creme

  • 1 dl creme fraiche
  • 2 spsk mayonnaise
  • 1 tsk gurkemeje
  • 1 tsk æblecidereddike
  • 1 tsk sød sennep
  • 1/4 dl frisk timian
  • salt og peber

Fyld

  • 1/2 rødløg, finthakket
  • 4-5 cornichoner
  • 1 pigeonæble eller en anden slags fast æble
  • ca. 4-5 marinerede sildefileter skåret i bidder

Sådan gør du

  • Kom creme fraiche og mayonnaise i en skål og rør gurkemeje, æblecidereddike og sød sennep i.
  • Krydr cremen med salt og peber og rigeligt frisk timian.
  • Hak rødløg, cornichoner og æblet fint og vend alle dele i cremen.
  • Skær sildene i mundrette bidder og vend dem i cremen.
  • Lad sildene trække i køleskabet i mindst 1 time inden servering.
  • Pynt sildene med frisk timian og evt. frisk rødløg og server sildene med kogte æg og rugbrød.