Go Back
Chili-tomatchutney
Udskriv

Chili-tomatchutney

Denne chili-tomatchutney er simpelthen så lækker og virkelig nem at lave. Har du masser af tomater og lidt chili i drivhuset, er det helt oplagt at lave denne skønne chutney, hvor tomat og chili får lov til at fylde det hele.
Ret Chutney
Køkken Engelsk
Keyword Chili, Tomater
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 40 minutter
Samlet tid 45 minutter
Antal 3 glas, ca.

Ingredienser

  • 1 kg tomater
  • 1 spsk gule sennepsfrø
  • 1 spsk sorte sennepsfrø
  • 1-2 hele friske chilier (hvor stærke er op til dig)
  • 2 mellem løg
  • 2 fed hvidløg
  • 100 g sukker
  • 1 dl æblecidereddike
  • 2 tsk stødt koriander (eller de krydderier, du godt kan lide)
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Hvis du anvender store tomater: Kom tomaterne i en gryde eller et fad og overhæld dem med kogende vand. Pil skindet af dem.
  • Skær tomaterne i mindre tern.
  • Rist sennepsfrø på en lille pande ved middel varme, til de begynder at springe på panden.
  • Hak løg og hvidløg fint og snit chili fint.
  • Kom tomattern, løg, hvidløg, chili, ristede sennepsfrø, sukker, æblecidereddike og krydderier i en gryde og bring den i kog.
  • Lad chutneyen stå og småsimre uden låg i ca. 40 minutter, til den er kogt ind og har en god konsistens. Den må hverken være for sjappet eller for tør. Rør jævnligt i chutneyen, så den ikke brænder på.
  • Smag chutneyen til. Måske skal den have mere chili eller sukker, krydderier eller salt og peber.
  • Hæld chutneyen på rene skoldede og atamonskyllede glas. Sæt låg på med det samme og vend dem gerne på hovedet, så låget suger sig fast og der dannes vakuum.
  • Opbevar på køl.