Vask citronerne og skræl den gule del af skrællen med en kartoffelskræller. Undgå så vidt muligt at få den hvide hinde med, da den er meget bitter. Skræl meget tyndt.
Kom citronskallerne i et sylteglas og hæld vodka over. Luk godt til.
Lad citronskallerne trække i vodkaen i mindst 2 uger, men gerne længere – i op til 6 uger.
Hæld vodkaen gennem en sigte ned i en stor skål, så citronskallerne bliver siet fra.
Kom sukker, mælk og vaniljekorn og -stang i en gryde og varm det forsigtigt op over svag til medium varme. Blandingen må ikke komme i kog. Rør jævnligt i gryden med et piskeris.
Når al sukkeret er smeltet, tages gryden af varmen og stilles til afkøling på køkkenbordet i ca. 10 minutter.
Når mælkeblandingen har stuetemperatur, hældes den over vodkaen i skålen.
Hæld den cremede limoncello gennem en tragt foret med et kaffefilter og ned i en stor glasflaske med låg. Dette kan godt tage lidt tid, men det løber stille og roligt igennem, og limoncelloen bliver fin og glat og renset for eventuelle urenheder lige som store vaniljekorn bliver siet fra.
Sæt låg på flaskerne og opbevar den cremede limoncello på køl eller frost indtil brug.