Go Back
Dildsnaps med citron
Print

Dildsnaps med citron

Dildsnaps med citron er en kryddersnaps, som er meget nem at lave selv. Det er en skøn måde at bruge sine dildskærme på, og snapsen smager virkelig frisk og dejlig til en sildemad både sommer og vinter. 
Ret Kryddersnaps
Køkken Dansk
Keyword Julefrokost, Påske, Sildebord, Sommer
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 5 minutter
Trækketid 3 dage
Samlet tid 3 dage 15 minutter
Servings 1 halv flaske

Equipment

  • Et sylteglas med låg
  • I glasflaske med låg

Ingredienser

  • ca. 2 dildskærme
  • revet skal af 1 økologisk citron
  • 3,5 dl klar, smagsneutral snaps

Sådan gør du

  • Stik et par dildskærme i en flaske eller et stort sylteglas, men ryst dem først, så du er sikker på, at der ikke er små dyr med. Da dildskærme ofte er temmelig store, kan det være en god idé at klippe dem i lidt mindre stykker.
  • Skær forsigtigt skallen af en citron. Brug en almindelig kartoffelskræller og skær tyndt, så du ikke får det hvide med, som er meget bittert, og som vil give snapsen en dårlig smag.
  • Læg citronskallen ned til dildskærmene og overhæld med klar snaps.
  • Lad kryddersnapsen trække i 2-3 dage. Den vinder ikke ved at stå i længere tid, sådan er det med de fleste kryddersnapse lavet på krydderurter.
  • Filtrer snapsen gennem et kaffefilter, som du putter i en tragt ned i den flaske, du efterfølgende gerne vil opbevare snapsen i.
  • Opbevar snapsen på køl.