Disse brød er uden tvivl familiens favoritbrød. Brødet har en helt utrolig lækker og varm smag af malt og sirup uden at være for sød og uden at være for maltet. Nemt og hurtigt at bage.
Ret Gærbrød
Køkken Dansk
Keyword Malt, Øl
Forb. tid 10 minutterminutter
Tilb. tid 30 minutterminutter
Hævetid 1 timetime45 minutterminutter
Samlet tid 2 timertimer25 minutterminutter
Antal 2brød
Ingredienser
6dlvand
1/2øl – gerne en mørk øl
50ggær
50gsirup, almindelig eller fx ahornsirup
2spsksalt
150gsigtemel
150grugmel
ca. 800ghvedemel
Sådan gør du
Rør gæren sammen med vand, sirup og salt.
Bland derefter resten af ingredienserne i og rør dejen godt. Rør den gerne på maskine og hæld hvedemelet i lidt ad gangen.
Stil dejen til hævning i ca. en time eller til den har dobbelt størrelse.
Hæld derefter dejen ud på et meldrysset bord og giv den en kort æltetur, så du slår luften ud af dejen. Del dejen i to og form den til to brød, som du lægger ved siden af hinanden på den lange side af bagepladen.
Lad brødene efterhæve i ca. 45 minutter.
Sæt brødene i en 250 grader varm ovn (varmluft). Sæt efter 10 minutter temperaturen ned til 200 grader og bag brødene færdige i ca. 15-20 minutter.