Der er simpelthen næsten ikke noget bedre end gammeldags æblekage med flødeskum. Selv om det ofte er i efteråret, at vi laver æblekage, er der intet i vejen for også at lave denne afsindigt lækre dessertkage i de kolde, triste vintermåneder.
Ret kager
Køkken Dansk
Keyword Efterår, Æbler
Forb. tid 20 minutterminutter
Tilb. tid 10 minutterminutter
Samlet tid 30 minutterminutter
Antal 6personer
Ingredienser
Æblemos
800gæbler
1dlvand
evt. etlille dryssukker, hvis du anvender meget syrlige æbler
Æblekagerasp med mandler
100grasp eller æblekagerasp
50ghakkede mandler
50ghavregryn
25gsmør
40gsukker
Pynt
2,5dlpiskefløde
ribsgelé eller en anden syrlig gelé
hakket mørk chokolade
evt.friske mynteblade
Sådan gør du
Skræl æblerne og skær dem i store tern. Kom dem i en gryde med vand og kog dem over svag varme med låg på i ca. 10 minutter, til æblerne er kogt møre og er blevet til en grød. Hvis du bruger madæbler eller meget syrlige æbler, kan du smage grøden til med lidt sukker, mens den er varm. Sæt derefter æblegrøden til afkøling.
Bland de hakkede mandler, havregryn og raspen sammen i en skål.og vend det derefter ud på en pande med smeltet smør. Drys med sukker og rist raspen, til den er sprød og gylden. Køl æblekageraspen af.
Pisk fløden luftig – pas på med ikke at piske den for meget.
Fordel æblekagerasp, æblemos og flødeskum lagvist i en stor skål eller 6 portionsglas i nævnte rækkefølge. Du kan pynte flødeskummen med klatter af gelé, hakket mørk chokolade og evt. et grønt mynteblad.