Gammeldags fastelavnsboller med lemon curd og vaniljecreme
Her er opskriften på gode gammeldags fastelavnsboller med lemon curd og en hjemmelavet vaniljecreme. Det er en særdeles lækker variant af den klassiske fastelavnsbolle lavet på sød gærdej, og boller smager fantastisk: Milde og søde og cremede – og fulde af citronsmag.
Ret Fastelavnsboller
Køkken Dansk
Keyword Fastelavn, Kage, Weekendhygge
Forb. tid 30 minutterminutter
Tilb. tid 1 timetime
Samlet tid 1 timetime30 minutterminutter
Servings 24boller
Ingredienser
Vaniljecreme
2,5dlmælk – gerne let- eller sødmælk
1/4vaniljestang eller 1-2 tsk vaniljesukker
3æggeblommer
75gsukker
30gmaizena
Fastelavnsbolledej
2dlmælk
200gsmør
75ggær
2æg
2spskrørsukker
1/2tskfint salt
ca. 500ghvedemel
æg til pensling
Lemon curd
ca. 200glemon curd
Citronglasur
150gflormelis
2-3spskcitronsaft
Pynt
revet citronskal
evt.lidttørrede blå kornblomster
Sådan gør du
Lemon curd
Lav lemon curden i god tid – gerne dagen før. Du finder opskriften på hjemmelavet lemon curd her.
Vaniljecreme
Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud. Bruger du vaniljesukker, skal du først komme det i til sidst, når cremen er færdig.
Varm mælken op sammen med vaniljestang og -korn.
Pisk imens æggeblommer med sukker, til massen er hvid og skummende. Vend maizena i.
Når mælken koger, hældes den i æggeblandingen, mens du pisker. Hæld derefter blandingen tilbage i gryden og sæt den på blusset igen ved ca. middel varme.
Lad cremen koge forsigtigt i ca. 1 minut, mens du pisker hele tiden – pas godt på, at den ikke brænder på. Du vil kunne se, at cremen tykner mere og mere.
Tag cremen af varmen og rør vaniljesukker i, hvis du bruger det. Hæld cremen i en skål, film den og sæt den på køl, indtil du skal bruge den.
Bollerne
Lun mælken og kom smørret i, så det smelter i mælken.
Hæld mælk og smeltet smør i en røreskål og rør gæren ud heri.
Rør derefter de øvrige ingredienser i: æg, rørsukker, salt og mel.
Ælt dejen godt igennem og stil den til hævning et lunt sted i ca. 15 minutter.
Samling af fastelavnsbollerne
Slå nu dejen sammen og del den i 24 stykker, som rulles ud. Læg en skefuld vaniljecreme og en skefuld lemon curd på hvert stykke (og evt. et stykke mørk chokolade) og “pak” bollen sammen ved at samle hjørnerne diagonalt.
Stil bollerne til hævning i ca. 20 minutter, pensl med æg og bag dem på nederste rille i 10-15 minutter ved 220 grader varmluft.
Lad bollerne køle af på en bagerist.
Rør glasur sammen ved at røre friskpresset citronsaft i flormelisen og pynt bollerne med glasur, revet citronskal og evt. tørrede kornblomster.