Go Back
Græske fladbrød
Udskriv

Græske fladbrød

Disse græske fladbrød er super lækre og fluffy. Det er en perfekt kombination af det bløde og det sprøde. De er virkelig nemme at lave og passer godt ind i de fleste retter.
Ret Madbrød
Køkken Græsk
Keyword Fladbrød, Græskar, Pitabrød
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Hævetid 2 timer
Antal 4 Personer

Ingredienser

  • 320 g brødmel
  • 240 g hvedemel
  • 1 pakke tørgær
  • 1 tsk sukker
  • 1 lille tsk salt
  • 3 dl lunken vand
  • 0,75 dl olivenolie
  • 2 spk græsk yoghurt

Sådan gør du

  • Bland melet sammen i en skål og tilsæt sukker og pakken med tørgær. Brødmelet kan evt. erstattes med et andet mel med et højt proteinindhold. Bland det godt rundt og tilsæt til sidst salt.
  • Hæld det lunkne vand i melblandingen og rør let rundt, uden at røre dejen helt sammen endnu.
  • Tilsæt nu olivenolien og rør let rundt igen indtil blandingen er næsten samlet.
  • Til sidst tilsættes den græske yoghurt og dejen røres helt sammen, til den er lækker og klistret. Den græske yoghurt kan også sagtens erstattes med en lignede neutral yoghurt, så som neutral skyr.
  • Hæld 2-3 håndfulde mel ud på et bord og håndælt dejen til den er lækker og blød. Sørg for ikke at tilsætte for meget mel, da det kan gøre fladbrødene tørre. Så dejen skal stadig være lidt klistret, men overskuelig at arbejde med.
  • Smør en stor skål med olie og lad dejen hæve her under et viskestykke i omkring 1 1/2-2 timer, eller til dejen er dobbelt størrelse.
  • Når dejen er hævet færdig, hældes den ud på bordet og deles op til omkring 8-10 små bolde.
  • Tryk nu de små bolde ud til fladbrød, ælt minimalt her for ikke at tage luften ud af dejen.
  • Steg dem guldenbrune i olie på en pande. Du kan selv justere om du bruger normal olie, eller en med smag så som hvidløgsolie.