Go Back
Grøn risotto med asparges og ramsløg
Udskriv

Grøn risotto med asparges og ramsløg

Denne risotto både smager vidunderligt at forår og har den smukkeste vårgrønne farve. Sammen med et godt glas hvidvin bliver det næsten ikke bedre. Lav risotto som en god lørdagsfrokost eller som aftensmad.
Ret Risotto
Køkken Italiensk
Keyword Grønne asparges, Ramsløg
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 40 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 1 liter grøntsagsfond
  • 2 spsk olivenolie
  • 3-4 forårsløg
  • 1 fed hvidløg
  • 4 dl risottoris
  • 2 dl hvidvin
  • 1 bundt grønne asparges
  • 1 håndfuld friskplukkede ramsløgblade
  • 2-3 spsk olie, fx olivenolien
  • 1 lille dl fintrevet parmesan
  • 1 lille citron
  • havsalt og friskkværnet peber
  • 2-3 spsk smør

Pynt

  • finthakket frisk ramsløg

Sådan gør du

  • Varm fond op i en gryde, og skær imens forårsløg i fine ringe og finhak hvidløgsfeddet.
  • Svits forårsløgløg i olivenolie ved middel varme i en mellemstor gryde i 3-4 min. Svits finthakket hvidløg med i ca. 1 min og tilsæt til sidst risene og svits dem med i ca. 1 min.
  • Skru op for varmen og tilsæt hvidvinen. Lad den koge ind i risene.
  • Tilsæt nu grøntsagsfonden lidt efter lidt og lad risottoen simre. Rør i den en gang i mellem. Hvis risottoen bliver for salt (smag undervejs), kan du tilsætte vand i stedet for fond.
  • Imens risottoen simrer på komfuret, klargøres asparges og ramsløg. Knæk bunden af aspargesene og skær dem i ca. 3-4 cm lange stykker. Steg dem på en brandvarm pande, til de er brunede, men stadig har bid og sæt dem derefter til side.
  • Lav en puré af ramsløgene: Hak ramsløgene og kom de hakkede blade i en minihakker eller et højt glas til en stavblender. Blend ramsløg sammen med en spsk olie eller to, til massen har karakter af en grov pesto.
  • Når risene er næsten færdige (ca. 95%), røres ca. 3-4 spsk ramsløgpuré i gryden. Smag hele tiden på retten, så ramsløgene ikke kommer til at overdøve. Risottoen skal have en flot grøn farve.
  • Tilsæt derefter skal fra en lille citron, et godt skvæt citronsaft, fintrevet parmesan, asparges og smør. Sørg for, at risottoen er ca. 10% mere våd, end hvad du foretrækker. Sluk for varmen og lad risottoen stå i ca. 5 min.
  • Smag retten til og server med friskhakket ramsløg på toppen.