Go Back
Grønne pølsehorn
Udskriv

Grønne pølsehorn – med grønkål og spanskinspirerede pølser

Denne opskrift på grønne pølsehorn hører til i den lidt sundere ende, men det gør ikke pølsehornene mindre velsmagende. Til gengæld kan man bedre tillade sig at give børnene pølsehornene med i skole som en variation i madpakken.
Ret Madbrød
Køkken Dansk
Keyword Grønkål
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet hævetid 1 time
Antal 8 store pølsehorn

Ingredienser

  • 3 dl vand
  • 50 g gær
  • 1 spsk salt
  • 1 æg
  • 3-4 stængler frisk grønkål
  • 1 dl rapsolie
  • 120 g rugmel
  • ca. 425-450 g hvedemel
  • 8 mindre spansk-inspirerede pølser, chorizo eller bare almindelige pølser
  • æg til pensling
  • flagesalt og tørret oregano til at drysse ovenpå

Sådan gør du

  • Start med at skylle grønkålen og skære stænglen af. Snit grønkålen fint og blend det derefter med olien og saltet i en høj skål med en stavblender, så du får en slags simpel pesto.
  • Lun vandet og smuldr gæren heri. Tilsæt ægget og rør blandingen sammen i en røremaskine.
  • Hæld rugmel i. Tilsæt lidt af hvedemelet, men lad stadig dejen være en tyk grød.
  • Pisk dejen godt på høj hastighed i et par minutter.
  • Tilsæt nu resten af hvedemelet lidt efter lidt, mens du ælter, til dejen slipper og holder op med at være klistret.
  • Lad dejen forhæve i ca. en halv time.
  • Rul dejen ud på et bord, så det danner en cirkel. Brug mel, så dejen ikke klistrer fast i bordet.
  • Skær nu en “lagkage” i otte dele og tril pølserne ind i dejen ved at lægge pølsen i den tykke ende og trille, til du har et horn.
  • Læg pølsehornet på en bageplade med dejen nedad, så den ikke springer op under bagningen. Forsæt sådan med alle pølsehornene og lad dem hæve i ca. 20-30 minutter.
  • Pensl pølsehornene med et sammenpisket æg og drys med lidt flagesalt og oregano.
  • Bag pølsehornene ved 225 grader varmluft i ca. 10 minutter.