Udskriv
Håkonskager med marcipan
Håkonskager er julesmåkager med en himmelsk blanding af marcipan, citron, vanilje og perlesukker. Småkagerne er lynhurtige at bage og skønne at servere til julegløggen eller adventshyggen.
Ret Julesmåkager
Køkken Norsk
Keyword Advent, Jul, Julehygge, Marcipan
Forb. tid 10 minutter minutter
Tilb. tid 50 minutter minutter
Hviletid 2 timer timer
Antal 40 småkager, ca.
200 g smør 80 g sukker 80 g revet marcipan 1 stor tsk revet citronskal 1 stang vanilje, kornene herfra (eller 2 tsk vaniljesukker) 270 g hvedemel 1 æg 1,5 dl perlesukker
Riv marcipanen groft og pisk den sammen med blødt smør og sukker, indtil det er luftigt.
Tilsæt revet citronskal, vaniljekorn og hvedemel og saml forsigtigt dejen.
Tril dejen til to store dejpølser med ca. 5-6 cm I diameter, film dem og sæt dem på køl i mindst 2 timer eller natten over.
Varm ovnen op til 180 grader.
Pisk ægget sammen i en flad tallerken og hæld perlesukker i en anden flad tallerken.
Tril dejpølserne først i det sammenpiskede æg og derefter i perlesukkeret, så de er helt dækkede af begge dele.
Skær dejen i skiver af ca. 0,4 cm tykkelse og læg skiverne på en bageplade beklædt med bagepapir.
Bag kagerne i ca. 10 minutter, til de er gyldne, og lad dem køle af på en bagerist, inden du gemmer dem i tætsluttende dåser eller opbevaringsglas.