Go Back
Hjemmelavet hindbærvingummi
Print

Hindbærvingummi

Hindbærvingummi er en af de søde sager, som du meget nemt selv kan lave. Det smager selvfølgelig ikke nøjagtigt som den vingummi, du køber i poser fra supermarkedet, men har sin egen konsistens. Til gengæld har vingummierne meget mere smag og smager naturligt.
Ret Hjemmelavet slik
Køkken Dansk
Keyword Hindbær, Jul, Julehygge, Konfekt
Tilb. tid 30 minutter

Equipment

  • 1-2 silikoneforme til små chokolader

Ingredienser

Hindbærsaft

  • 200 g hindbær
  • 2 dl vand

Vingummi

  • 2 dl hindbærsaft
  • 1/2 dl rørsukker
  • 10 blade husblas

Sådan gør du

Hindbærsaft

  • Begynd med at koge en saft af hindbærrene. Du kan sagtens bruge frosne hindbær.
  • Hæld hindbærrene i en lille kasserolle sammen med vand og kog hindbærrene op i ca. 3-5 minutter. Skum urenheder af med en spiseske.
  • Si saften gennem en sigte og derefter gennem et kaffefilter for at få en hel fin saft. Hvis der ligger urenheder på overfladen, efter du har sigtet saften, er et lille trick at tage et stykke fedtsugende papir, fx køkkenrulle, og suge skidt og urenheder op med.

Vingummi

  • Dæk nu husblassen med koldt vand og lad den trække i ca. 10 minutter. Hæld så vandet fra.
  • Lun hindbærsaften op og smag den til med sukker.
  • Tag gryden af varmen og rør husblassen ud i den sødede hindbærsaft. Saften må ikke være alt for varm.
  • Hæld saften i små silikoneforme – dem som man også kan købe til at lave fyldte chokolader i. Du kan også holde saften i én stor form og så skære vingummiet ud i stykker, når det er stivnet.
  • Lad stykkerne af hindbærvingummi stivne helt. Du kan evt. putte formene i fryseren, da de er nemmere at vende ud, hvis de er frosne.
  • Opbevar vingummierne i en tætsluttende dåse enten ved stuetemperatur eller i køleskabet. Server dem, som de er, eller tril vingummierne i sukker inden servering. De bliver sejere og mere vingummi-agtige efter et par dage.