Go Back
Hjemmebagte burgerboller
Print

Hjemmebagte burgerbolle

Hjemmelavede burgerboller skal der til, når man laver burgere hjemme – enten på grillen eller bare i køkkenet. Denne opskrift på burgerboller bruger vi hver gang – den er bare den bedste.
Ret Madbrød
Køkken Dansk
Keyword Brød
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet hævetid 1 time 15 minutter
Samlet tid 1 time 45 minutter
Servings 14 boller

Ingredienser

  • 5 dl lunkent vand
  • 25 g gær
  • 1 spsk salt
  • 2 spsk rørsukker
  • 1 dl god rapsolie
  • ca. 800-900 g hvedemel
  • sesamfrø

Sådan gør du

  • Hæld det lunkne vand i røreskålen og rør gæren ud i vandet – brug gerne en røremaskine.
  • Tilsæt salt, sukker og olie og derefter hvedemelet og ælt godt. Sæt røremaskinen op på fuld styrke, inden al melet er i, så dejen bliver “pisket” godt sammen og danner gode glutenstrenge. Rør gerne i 5-6 minutter.
  • Tilsæt det sidste af melet, indtil dejen ikke kan tage mere og begynder at slippe røreskålen.
  • Lad dejen hæve i skålen med et klæde over i ca. 1 time.
  • Vend dejen ud på et meldrysset bord og del dejen i to stykker.
  • Tril hver dejstykke til en pølse og del hver pølse i enten 5, 6 eller 7 stykker – alt efter, hvilken størrelse burgerboller, du ønsker.
  • Tril hver bolle og bank den flad og rund. Dyp den i sesamfrø, som du har hældt i en lille skål og læg bollen på en bageplade beklædt med bagepapir. Tryk sesamfrøene godt ned i bollen samtidig med, at du trykker bollen helt flad på bagepapiret. Fortsæt med resten af bollerne på samme måde.
  • Lad bollerne efterhæve i 15-30 minutter.
  • Bag burgerbollerne ved 220 grader varmluft i ca. 10-14 minutter.
  • Lad dem køle let af på en bagerist inden servering.