Honninghjerter med chokoladeovertræk er et projekt, man begynder på i god tid, da fordejen skal trække i 3-6 uger inden brug. Men nøj, hvor er glæden stor, når man står med de færdige chokoladeovertrukne honningkager – de er altså essensen af romantisk og hyggelig jul.
Ret Kage
Køkken Dansk
Keyword Jul, Julehygge
Forb. tid 10 minutterminutter
Tilb. tid 1 timetime
Hviletid fordej 21 daysdays
Antal 40stk, ca.
Equipment
1 hjerteudstikker på ca. 5-6 cm i diameter i længden.
Ingredienser
Fordej
250ghonning
250ghvedemel
Honningkagedej
1spskvand
5gpotaske
1æggeblomme
5ghjortetakssalt
2tskstødt kanel
1/2tskstødte nelliker
1/2tskstødt allehånde
1/2tskstødt ingefær
1/2tskstødt stjerneanis
1usprøjtet, økologisk appelsin, revet skal af
Chokoladeovertræk
200gmørk chokolade
tørrede kornblomster og evt. glansbilleder
Sådan gør du
Fordej
Lun lige så stille honningen i en lille gryde, så den bliver helt flydende. Tag gryden af varmen, tilsæt melet og ælt begge dele sammen til en jævn dej.
Lad fordejen hvile i en bøtte med låg i 3-6 uger et mørkt og køligt sted, fx i køleskabet.
Honningkagedej
Stil fordejen i stuetemperatur i minimum et par timer, før du skal lave honningkagedejen. Den er meget sej, når den er kold.
Rør vand og potaske sammen i en lille skål eller kaffekop.
Rør æggeblomme og hjortetakssalt sammen i en anden lille skål.
Hæld begge dele over fordejen og ælt det godt ind. Dejen kan godt være noget sej og umedgørlig, men lad dig ikke skræmme.
Riv appelsinskallen og ælt den ind i dejen sammen med krydderierne.
Rul dejen ud til ca. 1/2 cm tykkelse på et godt meldrysset bord og tænd ovnen på 175 grader (varmluft).
Udstik hjerter af honningkagedejen med en hjerteudstikker og læg hjerterne på en bageplade beklædt med bagepapir.
Bag hjerterne i ovnen i ca. 5-10 minutter – afhængigt af din ovn og størrelsen på hjerterne. Hold godt øje med især den første bagning, og pas på du ikke tager hjerterne for tidligt ud af ovnen, for så bevarer de ikke deres flotte udseende, men “krøller” i stedet sammen. Men undgå også, at de bliver alt for mørke, for så bliver de tørre.
Lad honninghjerterne køle helt af på en bagerist. De vil være bløde til at starte med, men bliver hårdere med afkølingen.
Chokoladeovertræk
Varm chokoladen op i et vandbad. Når chokoladen er smeltet, kan du enten stikke en gaffel i bunden af honninghjerterne og dyppe dem ned i chokolade, eller du kan smøre chokolade på toppen med en ske, eller du kan pensle dem.
Pynt evt. med tørrede kornblomster, glansbilleder eller hvad du nu måtte synes.