Go Back
Hvidløgsost
Print

Hvidløgsost

Lav din egen hjemmelavede hvidløgsost med masser af smag og med den helt rigtige konsistens – som den, du køber hos ostemanden. Den hjemmerørte ost er utrolig nem at lave selv, og har du først lavet den én gang, bliver du ved.
Ret Hjemmerørt ost
Køkken Dansk
Keyword Hvidløg, Julefrokost, Ost, Påskefrokost
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 10 minutter
Servings 1 skål

Ingredienser

  • 100 g flødeost (fx Philadelphia)
  • ca. 75 g cremefraiche
  • 3 fed hvidløg
  • havsalt
  • 1 dl flødeskum

Sådan gør du

  • Start med at røre flødeosten godt rundt i en lille skål, så den mister noget af fastheden og i stedet bliver lidt mere cremet. Tilsæt derefter cremefraichen skefuld for skefuld, indtil du synes konsistensen er lækker. Pas på den ikke bliver for tynd.
  • Pres hvidløgsfeddene ned i ostemassen og rør godt rundt. Tilsæt også en lille smule havsalt.
  • Pisk fløden til flødeskum og vend den i hvidløgsosten til konsistensen er let, luftig og lækker.

Noter

Kan holde sig 5-7 dage i køleskabet.