Go Back
Hvidtjørnesnaps lavet på bær
Udskriv

Hvidtjørnesnaps lavet på bær

Hvidtjørnesnaps lavet på bær er en herlig og smagfuld snaps, som passer på ethvert frokostbord. Snapsen får en smuk gyldenrød farve og ser aldeles indbydende ud. Og så er den nem at lave selv.
Ret Kryddersnaps
Køkken Dansk
Keyword Efterår, Hvidtjørn
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Trækketid 60 days
Samlet tid 60 days 20 minutter
Antal 1 halv flaske

Equipment

  • 1 Sylteglas med låg
  • 1 glasflaske eller karaffel med låg

Ingredienser

  • 1,5 dl hvidtjørnebær
  • 3,5 dl klar, smagsneutral snaps, fx klar brøndum
  • flydende honning

Sådan gør du

  • Rens og skyl hvidtjørnebærrene og nip dem fri for stængler.
  • Læg bærrene i en frysepose og kom dem i fryseren i 24 timer.
  • Tag derefter bærrene op af fryseren og hæld dem i et stort sylteglas og hæld snapsen over.
  • Lad snapsen trække i ca. 8 uger, men følg med undervejs. Smag ind i mellem på snapsen, og når du synes den er klar, skal den filtreres.
  • Du filtrerer ved at lade snapsen løbe igennem et kaffefilter sat i en tragt ned i en flaske.
  • Nu kan du søde snapsen til med lidt honning efter din egen smag. Måske skal den have et par spiseskefulde, måske kun en teskefuld. Prøv dig forsigtigt frem.
  • Det kan også være, at snapsen skal fortyndes en smule, hvis du synes den er blevet for kraftig. Det gør du ved at hælde lidt mere smagsneutral snaps i, til du synes, den har den rigtige smag.
  • Lad gerne snapsen trække yderligere nogle uger, inden du drikker den. Så bliver den allerbedst.