Denne sirup med smag af irish cream eller Baileys er noget så lækker som kaffesirup – både til varm kaffe og til iskaffe. Samtidig smager siruppen fantastisk at hælde over en vaniljeis, på pandekager, i varm kakao eller på kage. Og så tager den ingen tid at lave.
Ret hjemmelavet sirup
Køkken Amerikansk
Keyword Efterår, Vinter
Tilb. tid 15 minutterminutter
Servings 1flaske
Ingredienser
3dlsukker
1spskkakaopulver
3dlvand
1tskvaniljeekstrakt
1/4tskmandelaroma
Sådan gør du
Kom sukker i en lille gryde og pisk kakaopulveret godt ud i sukkeret med et piskeris.
Tilsæt vand og varm langsomt op til kogepunktet, så sukkeret smelter stille og roligt.
Lad siruppen småkoge/simre i ca. 10-20 minutter, indtil den har den ønskede tykkelse. Skal du bruge den til kaffe og iskaffe, må den ikke være alt for tyk, skal du bruge den til kage, pandekager eller desserter, må den gerne være lidt tykkere. Er du i tvivl, om siruppen er tyknet nok, kan du tage en skefuld på en kold tallerken og sætte i køleskabet. Efter et par minutter vil den være så afkølet, at du kan se siruppens konsistens.
Tag gryden af varmen, når siruppen har den rette konsistens og rør vaniljeekstrakt og mandelaroma i.
Hæld siruppen på et rent, skoldet sylteglas eller -flaske.
Noter
TIP: Bruger du siruppen dagligt, kan du fint opbevare den ved stuetemperatur, men bruger du den ikke i et stykke tid, så sæt den på køl.